Henrik Svensmark og hans forskningskolleger har lagt endnu en etage på den smukke katedral, der beskriver, hvordan solens aktivitet påvirker den kosmiske stråling og dermed skydannelsen på jorden og derigennem jordens temperatur. Svensmark har ikke selv beregnet, hvor stor betydning solens aktivitet har, men det har hans kolleag Nir Shaviv, sammen med Ziskin, gjort i denne artikel: Quantifying the Role of Solar Radiative Forcing over the 20th Century. hvor  de viser: 

We also show that a non-thermal solar component is necessarily present, indicating that the total solar contribution to the 20th century global warming, of ΔTsolar = 0.27 ± 0.07 °C, is much larger than can be expected from variation in the total solar irradiance alone. However, we also find that the largest contribution to the 20th century warming comes from anthropogenic sources, with ΔTman = 0.42 ± 0.11 °C

Hvilket svarer til at ca. 40 % = ca. 0,4 grader af den globale temperaturstigning på ca. 1 grad kommer fra solen.

Da IPCC’s klimamodeller ikke inkluderer dette observerede fænomen, er det jo ikke så underligt, at IPCC regner for varmt i betydlig grad, hvorfor man ikke kan stole på fremskrevne klimaændringer og heller ikke på de postulerede skadevirkninger af klimaændringerne.

Her er pressemeddelsen fra Svensmarks forskerhold gengivet i sin helhed:

Kæmpe sol-effekt på Jordens energibudget

De kosmiske stråler danner skyer, grafik: Henrik Svensmark

Solen og stjernerne påvirker hverdagens skydække og i sidste ende Jordens energibudget. Det er konklusionen af ny forskning fra DTU Space og The Hebrew University of Jerusalem hvor forskere har kortlagt konsekvenserne af udladninger på Solen for Jordens skydække og energibalance. Soludbrudene skærmer Jorden mod galaktiske kosmiske stråler – energirige partikler fra eksploderede stjerner som konstant bombarderer vores planet – og det har overraskende virkninger på atmosfæren.

”Solen laver fantastiske naturlige eksperimenter som gør at vi kan teste vores ideer om kosmiske strålers atmosfæriske påvirkninger” siger Dr. Henrik Svensmark, førsteforfatter på det nye studie der netop er udkommet i Natures Scientific Reports. Når Solens eksplosioner reducerer mængden af kosmiske stråler der når frem til Jorden fører det til et midlertidigt dyk i produktionen af små aerosoler, molekyleklynger i luften, som normalt vokser op og bliver til kerner for vanddråberne i lavtliggende skyer. Dette bliver til et fald i skydækket som har en markant klimaeffekt.
Gennembruddet består i at effekten på Jordens energibudget nu er blevet direkte kvantificeret ved hjælp af detaljerede satellitobservationer fra CERES-instrumentet ombord på NASAs Terra og Aqua satellitter. Den mest slående observation er at Jorden absorberer næsten 2 W/m2 mere energi indenfor 4-6 dage efter minimummet i kosmiske stråler.

Størrelsen af effekten er en stor overraskelse da den generelle konsensus blandt klimaforskere, som for nyligt blev udtrykt i FNs klimapanel IPCCs seneste rapport (AR6, kapitel 7.3.4.5), er at: ” the GCR [galactic cosmic ray] effect on CCN [cloud condensation nuclei] is too weak to have any detectable effect on climate and no robust association was found between GCR and cloudiness. … There is high confidence that GCRs contribute a negligible ERF [effective radiative forcing] over the period 1750 to 2019”. De naturlige eksperimenter står i kontrast til den ovenstående konklusion da de viser at effekten af de kosmiske stråler på ingen måde er negligibel. De førnævnte 2 W/m2 kan sammenlignes med IPCC-rapportens estimat af Solens effektive forcering af klimaet fra 1750 til 2019 på blot 0.01 W/m2 (baseret på ændringer i Solens direkte udstråling).

Forskningen, som også Jacob Svensmark, Martin Bødker Enghoff, og Nir Shaviv deltog i, understøtter 25 års opdagelser som peger mod at kosmiske stråler har en betydelig rolle i klimaforandringer [1-5]. Specifikt forbinder den observationer af skyer og Jordens energibudget med danske laboratorie-eksperimenter og teori som viser hvordan kosmiske stråler spiller en kritisk rolle i både dannelsen og væksten af de aerosoler som er essentielle for skydråbedannelse. Gruppens tidligere forskning forudså at effekten skulle være stærkest i lavtliggende skyer over havet og det bekræftes af det nye studie. Her viser globale kort at de største ændringer i strålingsbudgettet netop forekommer i de nederste skyer over havområder med ren luft. ”Nu har vi samtidige observationer af dyk i kosmisk stråling, aerosoler, skyer og energibudgettet og det er ret fantastisk” tilføjer professor Nir Shaviv.

Soleffekten som er observeret i dette studie varer ikke længe nok til at have en vedvarende klima-effekt, men de dramatiserer den del af kosmisk stråle-sky mekanismen som tålmodigt virker på længere tidsskalaer. Håbet er at dette resultat vil føre til at langtidseffekten af kosmiske stråler og solaktivitet på klimaet vil blive genovervejet.

Den komplette reference til artiklen er
Henrik Svensmark, Jacob Svensmark, Martin B. Enghoff and Nir J. Shaviv, “Atmospheric ionization and cloud radiative forcing”, NATURE Scientific Reports XXX

Dr Henrik Svensmark er seniorforsker på DTU Space.
Dr Jacob Svensmark er nu Carlsberg Fellow på Physics Institute, University of Oxford.
Dr Martin Bødker Enghoff er seniorforsker på DTU Space.
Dr Nir Shaviv er professor på the Racah Institute of Physics, Hebrew University of Jerusalem.

Forsinkelsen på 4-6 fra dykket i kosmisk stråling til effekten i skyer og energi er ikke en overraskelse. Effekten af de kosmiske stråler på aerosoldannelse (som er observeret i laboratoriet) tager tid før de kan ses i skydækket da de små molekyleklynger skal vokse flere dage i atmosfæren før de kan virke som skydråbekerner.

Reduktionerne i kosmisk stråling som stammer fra soludbrud kaldes for Forbush Decreases, efter den amerikanske fysiker Scott E. Forbush som opdagede effekten i kosmisk stråling for mere end 80 år siden. I den nuværende artikel blev 13 Forbush Decreases som har fundet sted siden 2000 (hvor de brugbare satellitobservationer startede) blevet analyseret og rangordnet efter deres styrke. Det var et gennemsnit af de fem stærkeste af disse Forbush Decreases som viste ændringen på knap 2 W/m2 i energibudgettet. Ændringerne i den atmosfæriske ionisation (som er nøglen til effekten) for disse fem stærke begivenheder er sammenlignelige med ændringerne i ionisering mellem solminimum og -maksimum.

Data for Jordens strålingsbudget er fra Clouds and the Earth’s Radiant Energy System (CERES) instrument på NASAs Terra og Aqua satellitter( https://ceres.larc.nasa.gov/ ).

Skymålingerne er fra the Moderate Resolution Imaging Spectroradiometer på NASAs Terra og Aqua satellitter ( https://modis.gsfc.nasa.gov/about/ ).

Referencer
1. Svensmark, H. and Friis-Christensen, E., Variation of Cosmic Ray Flux and Global Cloud Coverage -A missing Link in Solar-Climate Relationships, Journal of Atmospheric and Terrestrial Physics, 59, 1225, (1997)

2. Svensmark, H., Pedersen, J. O. P., Marsh, N. D., Enghoff, M. B., and Uggerhøj, U. I., Experimental Evidence for the role of Ions in Atmospheric Particle Nucleation, Proceedings of the Royal Society of London Series A, 463, 385, (2007)

3. Svensmark, H., T. Bondo, Svensmark, J, Cosmic ray decreases affect atmospheric aerosols and clouds, Geophysical Research Letters, 36, L15101, (2009).

4. Svensmark, J.; Enghoff, M. B.; Shaviv, N. J.; Svensmark, H., The response of clouds and aerosols to cosmic ray decreases, Journal of Geophysical Research: Space Physics, 121, 8152-8181, (2016)

5. Svensmark, H.; Enghoff, M. B.; Shaviv, N. J.; Svensmark, J., Increased ionization supports growth of aerosols into cloud condensation nuclei, Nature Communications, 8, 2199 (2017)

Kontaktinformation
Henrik Svensmark, DTU Space
Elektrovej Bygning 328,
The Technical University of Denmark
2800 Lyngby,
e-mail: hsv@space.dtu.dk, mobil: 2237 0711
eller
Martin Enghoff
National Space Institute, DTU,
e-mail: enghoff@space.dtu.dk, mobile +45 2642 7848

 

2 Comments

  1. Hvis vi antager, at artiklens resultater og konklusioner er korrekte, så er 60 % af de målte temperaturstigninger menneskeskabte.
    Jamen, det ændre jo ikke på nødvendigheden af at omlægge det fossile forbrug af energikilder til CO2-svage kilder, altså bl.a. vandkraft og kernekraft. Suppleret af el fra sol og vind.
    Så det er uforståeligt, at artiklen lægger op til, at klimaændringerne ikke skal tages så alvorligt, som hidtil.
    Tværtimod! – Når både solaktiviteten og drivhusgasserne øger temperaturen, så er det endnu vigtigere at begrænse udslippet af drivhusgasser! .

    • Hej Holger

      Det siger da sig selv, at når temperaturændringerne bliver mindre end forventet, så bliver de evt. skadvirkninger også mindre. Og det kan naturligvis kun betale sig at gøre noget ved klimaændringerne (andet end at tilpasse sig), hvis omkostningerne ved klimaændringerne er størrre end omkostningen ved at reducere CO2 med den nuværende “grønne omstilling”
      Det er de ikke nu. Ikke engang med de overdrevne alarmistiske fremskrivninger og da slet når fremskrivningerne bliver realistiske.
      https://www.dahl-madsen.dk/2020/10/goer-ingen-skade/
      Det er lidt morsom, at du som ellers er fortaler for saglighed når det gælder atomkraft, nu dropper sagligheden for at ride din kæphest om atomkraft.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.