Jeg er blevet blogger på Indblik. Her er mit første indlæg i uforkortet udgave:

Politikernes energi- og klimapolitik skader begge dele

Lægevidenskaben har gennem århundreder haft et motto: primo non nocere: Gør ingen skade

Lægerne ved bedre nogle andre, at hvis man handler overilet, kan man komme til at gøre mere skade end gavn eller sagt på en anden måde, kuren kan blive værre end sygdommen.

False Alarm af Bjørn Lomborg

Politikere har ikke lært den lektie, men vil gerne fremtræde som handlekraftige, fordi deres vælgere ser handlekraft som en god egenskab. Derfor gør politikerne gang på gang den fejl, at de handler for meget og for voldsomt uden at tænke sig om først.

Vi ser det i udpræget grad vedrørende klimaændringer, hvor der overhovedet ikke er nogen sammenhæng mellem omkostningerne ved de handlinger, man foretager sig og de resultater man kan opnå i forhold til at forebygge evt. ubehageligheder i forbindelse med klimaændringer.

Lad mig for god ordens skyld slå fast, at der er klimaændringer i gang – det er der i øvrigt altid været og det vil det altid være – klimaet er aldrig konstant.

Den nyere tids klimaændringer er sandsynligvis delvist påvirket af menneskene og der er også tale om at nogle af klimaændringerne kan være lettere skadelige for vores verden.

Hvis man ser på helheden, er der imidlertid ikke tale om nogen stor skadevirkning. De klimaøkonomiske beregninger viser, at klimaændringerne indtil nu har haft cirka netto nul betydning for menneskenes og verdens tilstand.

Det er grunden ikke spor overraskende, fordi varme er godt for det meste. Det ved vi, der bor i et koldt land som Danmark, hvor vi bruger mange penge på at varme vores samfund op om vinteren. Et par graders varmere vejr sparer betydelige beløb på opvarmning. Verden bruger langt færre penge på aircondition, derfor er opvarmningen netto positiv for verdens økonomi.

Desuden bevirker opvarmningen og det våde klima sammen med det forhøjede CO2 indhold, at plantevæksten forøges. Det er godt for vores landbrugsproduktion, men også for naturen og biomassen.

Den eneste reelt negative bivirkning ved klimaforandringerne er vandstandsstigningen, da det nødvendigvis vil koste nogle penge at bygge diger for at undgå at lavtliggende områder bliver oversvømmet. I Holland, som er et af verdens rigeste lande, ligger ca. 1/3 af arealet under havets overflade, men det går rigtig godt endda. Desuden går vandstandsstigningerne så langsomt – over tusinder og titusinder af år, at de er uden praktisk betydning for os mennesker med vores store tilpasningsevne.

Klimaøkonomernes beregninger viser desuden, at der heller ikke i fremtiden er nogen grund til at tro, at klimaændringerne kommer til at betyde ret meget for menneskenes velstand og velfærd. De mest vidtgående beregninger tyder på, at klimaændringerne vil kunne reducere det globale bruttonationalprodukt med 5- 10%. Men man skal bare huske på, at det er om 100 år, hvor vi under alle omstændigheder vil være cirka 10 gange rigere end vi er nu. Om vi om 100 år kun er 9 gange rigere i stedet for 10 gange rigere ser jeg næppe som fremtidens største problem.

Hertil kommer, at alle de beregninger jeg har set af klimaændringernes påvirkning af menneskers velstand og velfærd i helt utilstrækkelig grad indregner menneskenes tilpasningsevne. De regner stort set alle sammen med, at vi bare står glor på, at vandet stiger og at planterne visner uden at foretage os noget i den anledning og det er jo helt uden for, hvad der sker i virkelighedens verden.

Hvad kan vi gøre ved klimaændringerne? Det er åbenbart, at alt det vi indtil nu har gjort i den rige del af verden har været meget dyrt og stort set nyttesløst. Efter 40 års massiv statsstøtte af de såkaldte grønne energiformer er det stadig kun knap 2% af den samlede energiforsyning i verden, der stammer vind og sol. Det har overhovedet ikke kunnet ses på CO2 udledningen, som støt er steget helt uanfægtet af alle de mange penge, vi har brugt på tossede energiformer. Endnu værre er det, at vi har været med til at fælde store arealer med skov og ødelægge en masse natur. Da det eneste, der reelt batter, i den såkaldte ”grønne” danske energiforsyning er den biomasse, vi importerer som træpiller fra lande i andre dele af verden.

Det er ikke muligt at fortsætte ad den vej, da sol og især vind nu engang er ustabile energikilder, som ikke kan levere strøm og energi, når vi skal bruge den. Derfor er vi nødt til at have et komplet system stående til backup, som er meget dyrt og som i øvrigt typisk bruger fossile brændstoffer.

De dygtige regnedrenge i Cepos har beregnet, at det vil koste os cirka 100 milliarder kroner om året at blive fossilfri. Det er efter min opfattelse en alt for optimistisk beregning. Som ikke tager hensyn til, at vi gør os afhængige af udlandet ved at importere strøm, når vi ikke selv kan producere og af afbrænding af træ, som er natur- og miljøskadeligt.

Når vi gør os afhængige af ustabile energikilder som sol og vind, bliver vi nødt til at opbygge en megastor lagringskapacitet. Det kan være vindstille i op til flere uger i vores vindområde og solindstrålingen til Danmark er cirka 10 gange mindre om vinteren end den er om sommeren.

Det er på grænsen til fysisk umuligt at opbygge en så stor lagringskapacitet og det bliver i hvert fald så dyrt, at ingen politikere kan blive genvalgt, hvis de påfører den danske befolkning så store udgifter.

Der er med dagens teknologi kun en mulig løsning nemlig atomkraft, som kunne gøre det billigt og enkelt at omstille til en fossilfri energiforsyning, men denne ønsker en del vildførte danskere ikke at bruge. Det viser jo, at den meget tale om de katastrofale klimaændringer er hykleri. Hvis man virkelig troede på, at der var en farlig udvikling i gang, så ville man jo omfavne atomkraft, som det klart mindre onde.

Det man indtil nu har gjort i Danmark og den rige vestlige del af verden er klimatosseri.

Jeg vil gerne tilføje noget yderligere ting, som man ikke skal gøre.

Det er tankevækkende, at de fleste lande med rette og fornuftigvis har opgivet planøkonomien, når det gælder økonomisk styring af samfundet.

Men på energiområdet synes man åbenbart at planøkonomi er fortrinligt. Hvilket den naturligvis ikke er og derfor skal man ikke gøre følgende.

  1. Sætte et konkret mål for CO2 reduktion til et konkret årstal.
  2. Vælge bestemte teknologier (vind, sol, power to X) til at løse problemet med
  3. Fravælge bestemte teknologier (atomkraft).
  4. Sætte mål for antal elbiler
  5. Beskatte kød & fly
  6. Give produktionsstøtte til energiproduktion

Hvis man overhovedet skal gøre noget, skal man som minimum vælge markedsøkonomiske løsninger.

Men det er nu heller ikke sådan lige at gøre.

Mange klimaøkonomer er varme fortalere for, at en ensartet afgift på udledningen af CO2 er den rigtige løsning. Ud fra en strengt økonomifaglig tankegang er det rigtigt, men fortalerne overser nogen politiske problemstillinger.

En ensartet kulstofskat er politisk umulig at gennemføre internationalt. Derfor vil den blot medvirke, at produktionen flytter sig fra lande med en høj afgift til lande med en lav afgift – såkaldt kulstoflækage.

Desuden er det meget vanskeligt at gøre op, hvor stor en kulstofafgift skal være. Der er megastor/flere størrelsesordener usikkerhed på det skønnede niveau for en kulstofafgift og det er umuligt at forestille sig, at man kan blive politisk enige internationalt, om hvor stor afgiften skal være.

Så hvis man dropper den, hvad gør man så?

Da jeg ikke er politiker, kan jeg tillade mig at vælge den eneste løsning, som er politisk uspiselig nemlig at gøre ingenting.

Vi bliver nødt til på et tidspunkt at holde op med at bruge den lagrede solenergi i form af kul, olie og gas som vores primære energikilde alene af den grund, at den findes i endelige mængder og på et tidspunkt bliver for dyr at udvinde i forhold til andre energikilder.

Men omstillingen vil ske helt af sig selv, hvis politikerne blander sig udenom. De mennesker, der er ansvarlige for energiproduktionen, er de til enhver tid bedste til at tage stilling til, hvad de skal gøre, når et eksisterende kraftværk er ved at være udtjent. De vil nøgternt vurdere om de skal bygge et nyt af samme slags eller om de skal vælge en anden og på det tidspunkt billigere teknologi. På den måde vil samfundene gradvist over tid og i god ro og orden indfase effektive nye energiformer, hvor den eneste realistiske vi kender idag er atomkraft.

Der kan være grund til nogle enkelte fornuftige handlinger som for eksempel at tilpasse sig klimaændringer. Naturligvis skal man bygge diger, hvis vandstanden stiger og hvis der kommer flere oversvømmelser, er det også en god ide at etablere oversvømmelsessikring i byerne, så kældrene holdes fri for vand, men det er jo billige løsninger, som er nemme at indføre.

At bruge overordentlig mange penge på at undgå nogle påståede fortrædeligheder om 100 år er en rigtig dårlig ide i stedet for at bruge nogle meget mindre beløb til løse de problemer vi har her og nu.

Hellere varm og rig end kold og fattig.

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.