CEPOS laver et hav af gode analyser. Her er en om subsidiering af højere uddannelse. Her er linket:

Inden jeg gengiver uddraget, vil jeg lige knytte et par bemærkninger.

  1. Jeg tror ikke, at alle er opmærksomme på, at alle der tager en uddannelse selv er med til at subsiduere den i form af tabt indkomst i den periode, man uddanner sig
  2. Vi uddanner os alt for længe og alt for meget i DK mm. Uddannelse er i alt for høj grad spild af tid og penge. Læs Caplans bog: The Case against Education: Why the Education System Is a Waste of Time and Money 
  3. Den bedste måde at lære noget på er ved at gøre det. Dvs. at det er på arbejdspladsen, man lærer meget mere effektivt end i uddannelsessystemet
  4. Tre af mine børnebørn har allerede et job i vores familiefirma: Byportalerne.dk ApS, hvor de laver nyttige ting (opslag/redigering, robotstyring, bogføring) og lærer en masse.
  5. En betragtelig forkortelse af uddannelsestiden – dygtige unge mennesker kan nok blive færdige med en kandidatuddannelse, når de er 18 – vil være en både samfunds- og privatøkonomisk win-win. Ved at indtjeningen på arbejde forøges og udgifterne til uddannelse formindskes.
  6. Den bedste måde at sikre en optimal kombination af uddannelse og arbejde er ved at privatisere al undervisning og dermed konkurrenceudsætte uddannelserne, så de bliver innovative og effektive, og ved at forlange en større egenfinansiering af den enkeltes uddannelse. Lav i folkeskolen, højere i Gymnasiet mm. og høj på universiteterne. Det offentlig skal generelt holde sig langt væk fra at producere varer og service.

Er højere uddannelse oversubsidieret?

Forfatter, Otto Brøns-Petersen

Får danske videregående uddannelser for meget statsstøtte?
En ny CEPOS-analyse viser, at Danmark ligger blandt de lande, som subsidierer højere uddannelse mest, og at der ikke er evidens bag så høje subsidier.
 
“Derfor er det stærkt problematisk, at Reformkommissionen (Nina Smith-Kommissionen) foreslår at øge taxameterbevillingerne til højere uddannelse. Pengene, der stammer fra et fornuftigt forslag om at erstatte SU på kandidatdelen med lån, bør i stedet prioriteres udgiftspolitisk”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen.
 
Den årlige uddannelsesomkostning per studerende er i gennemsnit 370.000 kr. 
I analysen beregnes den samlede årlige uddannelsesomkostning per studerende til knap 370.000 kr. Heraf udgør statens udgifter ca. 125.000 kr. hvoraf godt halvdelen er SU. Den studerende afholder selv størstedelen af udgiften på ca. 236.000 kr. i tabt indkomst og anslået 10.000 kr. i andre udgifter. Dermed svarer det samlede subsidie fra staten til 33,6 pct. eller lige godt en tredjedel. 
 
Den største gevinst ved videregående uddannelse tilfalder den studerende selv
Analysen medgiver, at uddannelse gør de studerende mere produktive på arbejdsmarkedet, men peger på, at gevinsten først og fremmest gavner kandidaterne selv. 
 
“Gevinsten ved at uddanne sig gavner først og fremmest den studerende selv i form af højere løn senere i livet. Derfor er der ikke et samfundsøkonomisk argument for, at staten bør betale. Ellers bliver der skabt en tilskyndelse til at uddanne sig udover det punkt, hvor gevinsten for samfundsøkonomien står mål med omkostningen. Argumentet for at støtte uddannelse er derimod den positive afsmittende virkning på andre end den studerende selv. Her er evidensen imidlertid svag,” siger Otto Brøns-Petersen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.