Miraklernes tid er ikke forbi, idet det er lykkedes for Johan Wedel Nielsen og mig at få en kronik om havbrug i Politiken, det såkaldte “organ for højere oplysning”, som normalt kæmper for at udsætte naturen, miljøet og klimaet for det maksimale aftryk ved at være imod enhver form for moderne og arealintensiv mad- og energiproduktion.

Her er link til kronikken, som dog er bag en betalingsmur, med denne titel, som er Politikens egen:

De fik olien i Nordsøen, men kære politikere: Lad nu ikke Norge også løbe med det lyserøde guld

Johan og jeg er ikke abbonnenter på Politiken, og kan ikke følge kommentarerne, men har dog fået at vide, at mange af Politikens læsere mener, at en kronik med dette indhold aldrig burde have været publiceret. Politikens læsere betragter ofte sig selv som tolerancens og ytringsfrihedens vogtere, lige indtil man skriver noget de ikke kan lide at høre….

Verdens Bedste Fødevarer, v. Felix Bekkergaard Stark, hvis behjertede indsats vare med til at sikre, at kronikken kunne blive publiceret, har skrevet dette sammendrag, men den festlige titel:

Melormepostej eller ferskrøget ørred? Vælg selv – for miljøet og klimaet er det lige fedt

TV Bornholm skyndte sig at spørge ind til vores synspunkter, da vi betragtet Østersøen som et af de bedste have i verden til havbrug, og at Bornholm med fordel kan blive Østersøens havbrugscentrum. Her er link til indslaget. Desuden er der indslag om Miljøstyrelsens urimelige smøleri i sagsbehandlingen af havbrug.

Kronikken har også fået deltagerne i Facebook gruppen: Kanine Kathrine fra Endelave, som er en “havbrugshadergruppe” helt op i det røde felt. 

Jeg har deltaget lidt i diskussionen, uden dog at modtage nogen som helst saglige argumenter imod havbrug, hvilket ikke overrasker mig, da der ikke er nogen.

Men til gengæld er Johan og jeg blevet kaldt for snydepelse, hvilket vi påklagede til Facebook, som gav os medhold og slettede kommentaren, da den stred mod FB’s fællesskabsregler.

EU er også begyndt at stikke lidt til DK for at få os til at lave flere havbrug, så man ikke skal importere alle sine fisk fra lande uden for EU, og velvidende at Østrig mm. får svært ved at levere den ydelse.

Men lige nu er det op ad bakke. Vi kan kun håbe, at der en dag kommer nogle modige politikere, der ikke lefler for folkestemningen, men holde sig til sagen, nemlig at det godt for det hele med flere havbrug.

Hvis der nogen, der gerne vil læse hele kronikken, så ring eller skriv til mig.

Mange hilsener og godt nytår

Karl Iver

2 Comments

  1. Jens Erik Holmsgaard says:

    Hej Karl Iver

    Dejligt at du ikke har mistet kampgejsten, og kæmper for en god sag, sammen med andre oplyste mennesker 🙂

    Du og Inge ønskes iøvrigt et godt Nytår.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.