Hvorfor vi hjemmeunderviser?

Gæsteindlæg af Signe Dahl Lumholt

Signe Dahl-Lumholt, chefredaktør, Byportalerne.dk ApS

I sommeren 2021 blev vores børn på 7, 11 og 13 udmeldt af skolen, og vi har hjemmeskolet siden. Jeg fortryder kun, vi ikke traf den beslutning før.

Beslutningen har været længe undervejs. Som selvstændige erhvervsdrivende (ejerleder af Byportalerne.dk ApS) er vi mere fleksible og kan arbejde alle steder, hvor der er internet. Vi har længe haft ambitioner om at bo og arbejde nogle måneder om året i udlandet, og der har skolen været en forhindring.

Da vi ikke har typiske ”9-17” jobs, hvor man skal være et bestemt sted, har vi ikke brug for opbevaring af vores børn, men undervisning af dem. Under covidnedlukningen har vi set, da vi har kunnet følge med i fjernundervisningen, at børnene får meget lidt undervisning i løbet af de mange timer, de er i skole. Især Arthur, vores mindste. Dagen handlede primært om socialisering, sekundært om tilegnelse af færdigheder.

Det synes vi er en forkert prioritering, men sådan må det jo være, når 1 lærer skal fordele sin tid på 20 børn. Det er derfor ikke specifikt privatskolen, eller nogle af de andre skoletilbud i vores område, vi er utilfredse med, men mere selve skolekonceptet. Børn og unge i Danmark, ja, i hele den vestlige verden bruger alt for mange år på skolebænken. I vores erfaring lærer man mest, når man arbejder. Eksempelvis tog jeg selv en HD på handelshøjskolen, mens jeg var i job, og det er en meget bedre måde at uddanne sig på, end den passive pseudo-lærdom på fuld tid, man i dag oplever på de fleste uddannelser.  

Skolens forfald
Når det er sagt, har vi dog med tre børn gennem over 10 år bemærket det forfald, der er sket i både dagtilbud og skoletilbud, og det gælder desværre også den privatskole, vi havde valgt. F.eks. havde Bjørn og Ida lært at læse i 0. klasse, og det havde Arthur ikke. Det er også først for nyligt, at Arthur har lært at holde ordentligt på en blyant, og det er fordi, vi som forældre og hans bedsteforældre har trænet med ham. Arthur klagede meget over larm og uro i klassen, en kritik vi viderebragte til en skolehjem-samtale, hvor vi fik at vide, at løsningen var, at de sensitive børn blev iført høreværn. Det synes vi ikke var i orden.

Hvad angår blyanter, ja så har vi ikke været ubetinget begejstrede for skolernes ukritiske implementering af iPads. Vi mener børn i dag risikerer at bruge for meget tid foran skærme, hvor de burde lære flere praktiske færdigheder. De læser for lidt i bøger, pga. den enorme skærmkontakt. Og det er et problem, at de ikke lærer at skrive godt både med tastatur og pen.

Vi var ikke kritiske forældre, da vi gjorde brug af systemets tilbud om pasning og ”undervisning”, men det skyldes primært, at vi ikke fornemmede, at vi kunne komme igennem med nogen som helst forslag til forbedringer. Det knusende flertal mener, vi skal gøre som vi plejer, og det betyder mere og mere bevidstløs tidsfordriv kombineret med ukritisk optagelse af stadig flere afskyelige woke dagsordener, fx klimaangst og kønsforvirring. Jeg kender nogle få dygtige skolelærere, men jeg kender så godt som ingen lærere, der repræsenterer mine politiske holdninger. Så vidt jeg kan se er de alle kollektivister – ellers ville de finde et andet arbejde. Gerne som freelancere – dette er ikke en kritik af lærere men af udeskolen.

Bedre sent end aldrig
Det er sent, jeg er vågnet som mor. Alle vores børn var desværre i børnehave, og Arthur gik i vuggestuen fra han var seks måneder gammel (!), dog kun max seks timer pr. dag. Det var, naturligvis kan jeg se nu, ikke godt for ham at blive passet ude så tidligt. Han protesterede rigtig meget, også i børnehaven, og det medførte, at vi udskrev ham fire måneder før han skulle starte i skolen. Vi lavede den aftale i familien, at mormor passede ham de dage, arbejdet gjorde det umuligt pga. kundemøder osv. Det skulle vi have gjort længe før – Arthur blev en meget gladere dreng.

”Det sociale”
I skolen fik vi de meldinger, at vores børn var godt med både fagligt og socialt. Om Ida fik vi at vide at hun allerede i 7. klasse kunne bestå afgangsprøven i nogle fag, og hun blev da også udtaget til et matematik-talenthold. Alene af den grund burde unschooling havde været en nobrainer, som man siger. Desuden har vi selv uddannelser, der gør at vi ikke føler os på bar bund ift. at kunne facilitere læring for vores børn på det niveau, der kan gøre dem klar til gymnasiet, hvis det er den vej de skal.

Mht. ”det sociale”, som alle de ekstroverte spørger bekymret ind til, har vi været opmærksom på, at børnene efter sommer mistede et skolenetværk, men vi har tilstræbt, at de bevarer kontakten til de børn, som de før havde ”legeaftaler” med. Behøver jeg skrive, at vi heller ikke savner Forældreintra!

Til gengæld er vi i fuld gang med at bygge et nyt netværk op med andre hjemmeundervisere. Vi er meldt ind i foreningen Fri Læring. Derudover fortsætter vores børn med deres fritidsaktiviteter, kampsport og korsang, så længe coronarestriktionerne tillader et foreningsliv.

Tiden er vores
Efter snart et halvt års erfaring som hjemmeundervisere, og et kommunalt tilsyn der gik godt, kan vi nu gøre status.

En af de største gevinster ved at hjemmeundervise er den tid, vi har fået frigjort. Hvor vi før hang i en klokkestreng for at få 3 børn skoleklar kl. 8 – madpakker, drikkedunke, vanter, cykellygter osv osv – er vores morgener nu rolige og rare; børnene vågner af sig selv, når solen er stået op, og dagen er deres. De har pludselig fået oceaner af tid til lære det, som vi i vores familie synes er værdifuldt. De får klaverundervisning en gang om ugen, og vi er i gang med at hyre en latinlærer. Med deres mormor har de kreeret et herbarium af skovens træer og gået et gang med et kursus i kunsthistorie. Carpe diem!

Den første tid, hvor vi er nye som hjemmeundervisere, bar præg af unschooling. Vi er tilhængere af at gribe læring i nuet, når børnene viser interesse for et emne, eller deltager i praktiske gøremål – madlavning, rengøring, havearbejde, reparationer osv.

Med tiden er der kommet lidt mere struktur på. Vi holder et ugentligt møde med hvert barn, hvor de får en ugeopgave, som de voksne har valgt. Der er også skal-opgaver i matematik, og den mindste skal læse med en af os hver dag og skrive en side i sin skrivebog. Men ellers bestemmer de selv deres emner – de har ikke skemaer. Vi har fokus på almen dannelse som fx kongerækken og hovedstæder, men udover et fundament af paratviden får børnene lov til at gå i dybden med de emner, der interesserer dem. Vi vil anvende test, efter et år, for at se progression, og alle børn har indledningsvist fået lavet en WISC-test.

En guldgrube af gratis materiale
Som hjemmeundervisere mødes vi med den fordom, at vi skal stå ved en tavle flere timer om dagen. Men en lektion i fx billedkunst er udformet således, at underviseren fortæller i max 10 min, og så skal børnene selv arbejde med stoffet. Vi skaffer staffelier og lærreder, så de kan arbejde i praksis med perspektiv, det gyldne snit, farvelære osv. Når de selv har arbejdet med stoffet, skal de levere en præsentation; det kan være et kunstværk, en powerpointpræsentation, en kahoot til os andre, et referat af en tekst, en skriftlig billedanalyse osv. 

Der findes en guldgrube af færdiglavede online kurser/opgaver – ofte gratis – til alle aldersgrupper. Kunsten er at søge og finde det ideelle materiale. Fx er vi i gang med BBC In Our Time på spotify – 900(!) podcasts om diverse videnskabelige emner. Der findes også massevis af gode apps til daglig træning af sprog, matematik og klaver.

Spring ud i det
Fællesskabet i form af daginstitutioner og udeskole har i alt for lang tid taget sig alt for mange friheder på vores families bekostning. Det er stoppet nu, og jeg kan kun anbefale alle andre i hamsterhjulet om at give børn den frihed de fortjener.

Jeg står til rådighed på mail – signe@dahl-lumholt.dk –  hvis du har brug for hjælp til at starte din egen hjemmeskole.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.