Glædelig Jul & Godt Nytår fra familien Dahl-Madsen

Jorden gik ikke under i fredags. Som I ved, er jeg optaget af at bekæmpe de kræfter i samfundet, der vil have vores stemmer eller vores penge ved at forsøge at skræmme os fra vid og sans med trusler om, at dommedag  kommer på fredag. Heldigvis er de økologiske dommedagsprofeter på klimaområdet kommet i alvorlig modvind på det seneste. Det er åbenbart for enhver, bortset måske for den danske regering, Conni Hedegaard og Politiken, at FN klimasystemet er gået helt i stå, bl.a. for fleste lande nu har indset at kuren: en rasende dyr kommando/kontrol regulering af CO2 udledningen, er værre end sygdommen: en mulig let opvarmning af kloden. På det seneste er selv IPCC begyndt at lytte til skeptikerne og har i sit seneste lækkede rapportudkast vist, at de fleste klimamodeller stærkt overvurderer opvarmningen, og ikke kan forklare, at jordens temperatur ikke er steget i de op til seneste 16 år. Meget tyder på, at problemet bliver væsentligt mindre end præsten prædiker. Samtidig findes løbende store mængder nyt gas og olie, så menneskene nu har billige fossile brændstoffer til hundreder af år. Skulle vi ikke snart begynde at beskæftige os med verdens virkelige problemer, som er manglende frihandel, og alt for mange banditter, der holder deres befolkning nede i nød og elendighed. Og her tænker jeg ikke på socialdemokratiske regeringer.

The Earth goes under with whimper, not with a Bang er nok en større risiko i virkelighedens verden. I Danmark kan vi se hvordan et bestemt paradigme for miljøforvaltning nemlig: Mob virksomhederne ud af Danmark, så får vi et godt miljø indtil nu har sejret. Offeromkostningerne ved denne politik er kolossale. Den samlede danske primærproduktion kunne nu have været på 160 mia. kr i stedet for 80 mia. kr, – i mit eget erhverv 5 mia. i stedet for 1 mia, kr – hvis vi havde fået lov til at følge den internationale markedsudvikling på området. Og miljøet og naturen kunne have haft det bedre, fordi denne udvikling ville have finansieret udvikling af de nødvendige miljøteknologier.

Der er heldigvis positive tendenser. Vandplanerne er kendt ugyldige, og kampen står nu om at få lavet nogen nye vandplaner på et ordentlig fagligt og juridisk grundlag, som bl.a. skitseret af natur- og landbrugskommissionen.Disse vandplaner må gerne være ambitiøse på naturens og miljøets vegne, men skal give den nødvendige tid til at opfylde målene, således at dansk biologisk produktion kan følge verdensmarkedet, og tjene (gerne mange) penge imens. På det taktiske område kan vi se,  at det politiske system ligeledes er ved at miste tålmodigheden med den forfejlede miljøforvaltning, idet der nu er slået en stilling op som ny departementchef i miljøministeriet. Må jeg opfordre gode kræfter til at søge.

Men hvordan gik det så med Karl Ivers prognoser for 2012?

Prognose 1. Euroen bryder, trods alt, ikke sammen i 2012. Det må jo siges at være korrekt.

Prognose 2. Afrikas økonomiske vækst fortsætter på et højt niveau. Og det afrikanske aktiemarked begynder at røre på sig. AFK: Market Vectors-Africa Index ETF vil stige mere end 20 % fra 31/12-11 inden 1/12-12. Og familien Dahl-Madsen ”will put its money, where its mouth is” og investere i Afrika. Den 30/11 var AFK steget fra USD 25,72 til 30,24 = 17,5 %. Lige i dag er kursen 31,86  = 23,9. Og vi har investeret et beløb i en afrikafond. Så ikke helt ved siden af.

Og mine prognoser for 2013:

Prognose 1: Der bliver nedsat en Blå Vækst kommission, der analogt til NLK, skal bringe ordnede forhold for den biologiske produktion på havet.

Prognose 2: Vandplanerne bliver udsat for en reel reenginering, ikke blot en afpudsning af formalia, til glæde for både naturen og den biologiske produktion.

2012 var også et begivenhedsrigt og travlt år. I maj blev jeg genvalgt som formand for Dansk Akvakultur, selv om det stadig ikke lykkedes at komme igennem med akvakulturens anbefalinger. Hvis det lykkes, sidder jeg i det mindste nok de to næste år. På de seneste ser det ud til at presset på den dårlige miljøforvaltning virker, og at der kommer skred i tingene.

Der er kommet godt i gang i “fangkulturerne” dvs. dyrkning af tang og muslinger for at neutralisere næringsstofudslip fra havbrug, og der er nu allerede opbygget en produktionskapacitet af på ialt 3.500 tons/år, et respektabelt tal. Men den grundlæggende produktion af store ørreder i havbrug står stadig i stampe, i modsætning til i Norge, hvor man i år passerer 1,3 mio. tons.

Inge spiser ægte Limfjordsøsters Østers ved Copenhagen Oyster Week
Inge spiser ægte Limfjordsøsters ved Copenhagen Oyster Week

Landbrug & Fødevarer bliver bedre og bedre til at fremme erhvervets interesser og har efter det seneste formandsskifte en meget god ledelse både på bestyrelses og direktionsniveau. Jo flere grise, der produceres i Danmark, jo bedre får miljøet det.

På instituttet for fremtidsforskning har vi omhyggeligt udvalgt en dygtig ny direktør, Ulrik Blinkenberg, som allerede har strømlinet virksomheden, efter de ideer som fremtidsforskningen fører frem.

I januar var Inge & jeg på operatur i Berlin, med toget, og så bl.a. Tryllefløjten.

I juni var vi til søster Mariannes herlige 70 årsdag, og det var dejligt at se fætrene og kusinerne glæde sig med hinanden.

Inge & jeg var i september med til Niels Dalsgaards 40 års jubilæum på Musholm A/S, som blev fejret med medarbejdere og bestyrelse på Rudolf Mathies i Kerteminde. Den japanske hovedaktionær, hr. Okumura, havde sin frue og sin svigermor med, begge klædt i smukke formelle japanske dragter.

Den bedste opera, vi har set i år var Semiramis af Rossini i Operahuset, lang, men fyldt med gode arier og kor i bedste Rossinistil. Vi havde Ida & Bjørn med til Operagalla i Sorø. En stor succes. Barytonen Johan Reuter spurgte efter forestillingen Bjørn om, hvad han syntes bedst om. Bjørn tænkte sig grundigt om og svarede: Don Juan, heldigt nok netop den rolle Reuter sang.

Og så synes jeg altså, at Hobbitten er en fremragende film, og at 48 fps er kommet for at blive, ligesom jeg går ind for kemi i maden.

Den gamle kemiker oplærer de unge kemikere
Den gamle kemiker oplærer de unge kemikere

Vi havde familien Lumholt med til et meget hyggeligt besøg på Knud Vests moderne minkfarm ved Roskilde, og Bjørn fik lov at holde en lille minkhvalp, som sagde piiv-piiv.

Besøg på Knud Vests minkfarm i Roskilde

Besøg på Knud Vests minkfarm i Roskilde

I November fejrede vi Ebbe Lastein 70-års dag på Johannes Larsen museet i Kerteminde.

Signe & Johannes venter vores tredje barnebarn til april næste år, det bliver en dreng, og Ida & Bjørn glæder sig, lige så meget som forældre og bedsteforældre.  Signe & Johannes udmærkede familiefirma: DL-Net, holder ikke blot skruen i vandet, med udvikler omsætningen. Brug eller henvis endelig til firmaet.

KI, Signe, Johannes & Bjarke på Hørning Kro
KI, Signe, Johannes & Bjarke på Hørning Kro

Bjarke fortsætte med at rejse verden tynd for CIM. Hans og Anne Sofies veje måtte desværre skilles, da hun har fået et godt job i EU i Bruxelles, og det er ikke nemt at være kærester på så lang afstand.

I ønskes alle en glædelig jul & et godt nytår.

Comments are closed.