I 2008, da olieprisen nåede over 140 dollars pr. tønde, spåede eksperter, at den snart ville stige til 200. Få måneder senere faldt prisen til 30 dollars.

I 1967 spåede eksperter, at Sovjetunionen ville være en af de hurtigst voksende økonomier i år 2000. Da var Sovjetunionen simpelthen forsvundet fra landkortet.

I 1950erne (og i 1968) spåede biologen Paul Erhlich, at Vesten stod over for en befolkningstilvækst, der ville medføre hungersnød. Kan du stave til “fedmeepidemi”, Paul?

I bogen Future Babble: Why Expert Predictions Fail – and Why We Believe Them Anyway skriver Dan Gardner, at eksperternes spådomme har vist sig omtrent lige så præcise som tarot-kort. Alligevel labber medierne stadig deres skråsikre vurderinger i sig.

Nogle eksperter tager mere fejl end andre. Det er de såkaldte “pindsvin”, der baserer deres spådomme på store teorier, f.eks. marxisme. De er tilsyneladende ganske immune overfor data, der peger i en anden retning.

Andre eksperter, de såkaldte “ræve”, er mere virkelighedsorienterede og derfor knap så skråsikre i deres analyser. De – vi! – tager også fejl. Men rævene justerer dog som regel de forkerte teorier.

Massemedierne værdsætter ikke rævenes nørdede og tvivlende tilgang. Massemedierne tiltrækkes af bombastiske udsagn og opsigtsvækkende dommedagsscenarier. Derfor dominerer pindsvinene mediebilledet.

Læs mere om Future Babble på Dan Gardners hjemmeside.

Future Babble fås hos Amazon

One Comment

  1. Pingback: Dahl-Madsen » Præsentation for energi- og miljøjournalister

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.