Anmeldelse af det ”grønne mareridt”
Desværre er resultatet af den grønne omstilling et samfund, der er præget af orwelliansk ufrihed, manglende muligheder og nidkære myndigheder, der forsøger at kontrollere folks tanker
Desværre er resultatet af den grønne omstilling et samfund, der er præget af orwelliansk ufrihed, manglende muligheder og nidkære myndigheder, der forsøger at kontrollere folks tanker
Artiklen argumenterer for, at sol og vind aldrig vil kunne dække vores energiforsyning og påpeger, at der er behov for andre energikilder
At minimere spild kan dog aldrig være det bærende element i en rationel energipolitik. Det bør være forsyningssikkerhed og pris. Hvor kul, olie og gas stadig slår alt andet.
Disse vindmølleindustriens lakajer vil sikkert mene, at vindenergi nu er så suverænt billig, at enhver direkte og indirekte støtte til vindenenergi skal stoppes – Bare ikke lige nu…
Så fik klimarealisterne opmærksomhed, og resten af romanen handler om, hvordan det lykkes dem at bruge den til fortælle om, hvor mange stakkels fattige mennesker, der dør af kulde på grund af den grønne omstilling
Journalister havner gang på gang i bunden, når der er troværdighedsundersøgelser, og jeg tror langt hen af vejen, at det netop er fordi, de alt for ofte ikke bringer nyheder, men derimod deres mediers aktivistiske synspunkter
Det er usædvanligt kynisk og ondt at forhindre verdens fattigste i at fyre løs med kul, olie og gas og dermed hurtigt at opnå samme levestandard som os andre – blot for at kunne dydssignalere over for omverdenen
Selv om vind- og solkapaciteten mangedobles, løser det ikke problemet med de vind- og solfattige perioder, fordi mange gange nul er nul
Folket mødte Klimarealismen
Da Danmark ligger i top med ressourceeffektivitet i vores produktion, skal vi ikke producere mindre mælk og kød i DK, men tværtimod (meget) mere, hvis vi skal være ”foregangsland”