EU parlamentarikere er åbenbart ikke informeret om, at IPCC og klimaforskningen ikke bruger begrebet ”katastrofer”, men blot beskriver at de evt. kommende klimaændringer kan koste os nogen penge.
Folket mødte Klimarealismen
Da Danmark ligger i top med ressourceeffektivitet i vores produktion, skal vi ikke producere mindre mælk og kød i DK, men tværtimod (meget) mere, hvis vi skal være ”foregangsland”
Kina tager os i bagdelen, ved at eftersnakke vores tossede ideer om, at vi skal ødelægge vores økonomier i Vesten med en “grøn omstilling” med uvirksomme og dyre virkemidler, som vind mm. Samtidig med at de tjener kassen på at eksportere vores ønsketænkning til os
Selvom fødevarekrisen udløst af krigen i Ukraine lige nu skaber akutte problemer, er der ingen grund til panikhandlinger, vurderer fødevareøkonom Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet. De høje priser på fødevarer vil ikke vare ved, da landbruget er rustet til at geare op og dermed stabilisere markedet.
Økonælk indgår ikke i databasen. Det er egentligt underligt da økomælk udgår et stor del af salget i danmark og samtidig, har økologi det højeste klima aftryk. Det er altså en klimamæssigt dårlig ting at drikke økologisk mælk. Men det ønsker CONCITO ikke at oplyse om. Hvorfor mon det?
Krav om en forceret grøn omstilling baseret på eksorbitante afgifter og på uegnede og ustabile energikilder som vind mm. vil blive mange gange dyrere end de begrænsede bivirkninger af det store gode: adgang til rigelige mængder billig og stabil lagret solenergi i form af kul mm, som det er aldeles uetisk ikke at udnytte i lang tid fremover.
Klimaforandringer trækker isoleret set i den forkerte retning, men ny teknologi, innovation og øget generel velstand overdøver den negative klimaeffekt. Vores børn vil leve længere og sundere og være mere velstående end vi. Vi kan altså roligt få børn, og kloden er på ingen måde ved at blive ødelagt.
RWE, det tyske energiselskab, har bebudet, at man ikke kan garantere energiforsyningerne hen over vinteren
Den mest omkostningseffektive måde at nå 70 pct.-klimamålet er en ensartet pris på alle drivhusgasudledninger omfattet af målet. Den samfundsøkonomiske omkostning anslås til 22,5 mia.kr. årligt i 2030