På store træk er der altså ikke rigtigt sket noget. Alligevel er der kommet større samfundsmæssig bevidsthed om, at pseudoforskning er en ting, og universiteternes (og forskerstandens) prestige er måske faldet en smule. Når vi diskuterer de her ting igen om et par år, vil det være nemmere for kritikerne at vinde gehør. Kritikerne har vundet en taktisk sejr, men ikke et knockout.
Miljøet (og klimaet) vil få det bedre med flere havbrug, da disse fortrænger andre og mindre ressourceffektive produktionsformer.
Man kunne også spørge hvad der er vigtigst for om et hus kan holde sig varmt: isoleringen eller fyret?
Skaldyr indfanger og lagrer CO2 i deres kalkskaller når de vokser, dette gør de tilmed helt gratis. Man kan ved et besøg på Nationalmuseet se østersskaller fra stenalderen, hvor CCS allerede foregik i stor stil
Hvis vi havbrugere kan få vores 40 havbrugszoner i de indre danske farvande og udvikle vores fulde potentiale på 120.000 tons store ørreder, skal vi nok drive udvikling af blå biomasse. Der er ikke meget tang og muslingedyrkning der er lønsomt nu, men det kan blive det, hvis det er havbrugserhvervet driver udviklingen.
Der kommer stadig ny teknologi til, så lad os ikke spise af med denne fatalistiske og uambitiøse holdning til at skabe den sundeste og mest bæredygtige animalske protein i verden !
Det var det forhold, at broprojekterne ikke påvirker de naturlige forhold uden for det nationale nærområde, som sikrede, at projekterne opnåede international accept. Hvis man fraviger denne beslutning ved Lynetteholmen og dermed accepterer en, om end lille, effekt på Østersøen, åbnes der for en mulig international konflikt om projektets gennemførelse i henhold til internationale konventioner
Den totale ensidighed i en dybt kompliceret og mangeårig konflikt, og den manglende sympati med de civile israleske ofre er usympatisk og ikke fremtrædende universitetsforskere værdigt
Vi lever stadig med risikoen for at tossede politikere påtvinger os at leve i et globalt “Amish” samfund, hvor man afmonterer den økonomiske vækst og den teknologiske udvikling, som er vores eneste mulighed for at sikre os mod de virkelige trusler og samtidig garanterer vejen til overflod.
I en fri – og dermed rig verden – bliver der aldrig mangel på mad