Gennem et langt liv er jeg blevet allergisk overfor endimensionale forklaringer på komplekse problemer. Det gælder vandmiljø, hvor udledningen af kvælstof fra dansk landbrug kun er en af mange årsager til at vandmiljøet -som har det helt fint – men kunne være endnu bedre, og er med sikkerhed ikke er skyld i at det nogle steder er svært at fange fisk. Det gælder også for virkelighedens komplekse klima, hvor det er topmålet af uvidenhed at påstå, at CO2 er den eneste faktor der påvirker klimaet. Kig lige på den gule fætter oppe på himmel.

Derfor er jeg også en smule skeptisk over for ideen om, at den ustyrede formering af skarver i Nordeuropa er den eneste årsag til, at det er svært at fange fisk i store dele af danske farvande.

Men jeg må anerkende, at argumentet om  RovdyrsfældenDen situation i et økosystem, hvor der er så få byttedyr og så mange rovdyr, at bestanden af byttedyr aldrig kommer op igen, fordi de hele tiden bliver spist af rovdyrene, inden de når at vokse sig store, virker meget overbevisende. 

Her er et ChatGPT resume af en artikel i Fiskeri tidende: Vi kan glemme alt om et godt kystfiskeri med den nuværende bestand af skarver.

Skarvkoloni ved Vig, Foto: IDM. Vi havde alle hatte på, da Skarven fører kemisk krigsførelse mod sine omgivelser med sine urinsyreholdige ekskrementer. Så meget for den “giftfrie” natur

“En forsker fra DTU-Aqua , Niels Jepsen har forsket i skarvens indvirkning på fiskebestandene i Danmark. Han mener, at den nuværende bestand af skarver er en væsentlig årsag til tilbagegangen i fiskebestandene ved de danske kyster. Jepsen konkluderer, at vi kan glemme alt om at få kystfiskene tilbage, hvis ikke der bliver gjort noget alvorligt ved skarvbestanden. Han foreslår, at skarvbestanden skal reguleres ned til langt under den nuværende bestand, og det skal gøres i hele EU, ikke kun i Danmark.

Jepsen og DTU Aqua er i gang med et forskningsprojekt i Lillebælt, hvor de har mærket et større antal torsk og skrubber for at se, hvor mange af mærkerne man efterfølgende vil finde i den nærliggende skarvkoloni. Han siger, at en meget stor del af mærkerne fra både torskene og skrubberne bliver fundet i skarvkolonien.

Antallet af skarver i Danmark blev i 2022 opgjort til cirka 30.000 ynglepar. Jepsen mener, at det handler ikke om, hvor mange skarver der er, men om hvor stort prædationspresset er på de efterhånden meget små fiskebestande. Han konstaterer også, at skarven har udvidet sine jagtområder og går mere konsekvent til værks, da dens fødegrundlag ved kysterne og i fjordene er blevet mindre.”

AI billede. MidJourney

Det minder mig lidt om den undren jeg havde over de få insekter i Khao Yai naturparken i Thailand. Indtil jeg så den megastore sky af flagermus, der hver aften fløj ud fra sine huler for at guffe løs på junglens insekter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.