Ideen om en rum elevator er ikke spor ny, men blev første gang nævnt af den russiske raketvidenskabsmand Konstantin Tsiolkovsky i sin bog “The Exploration of Cosmic Space by Means of Reaction Devices” som blev udgivet i 1903.
I denne figur ses princippet.
Fordelene ved en sådan konstruktion er åbenbare, da den vil kunne formindske omkostningerne ved at sende ting ud i rummet med flere størrelsesordener.
Problemet er naturligvis at finde ud af at bruge materialer, der er stærke nok til at det omkring 36.000 km lange kabel ikke rives over af sin egen vægt.
Med udvikling af kul nanorør og graphen ser der nu ud til at være håb forude for projektet.
James Pethokoukis interviewer i sin seneste blog, Stephen Cohen, som bl.a. har skrevet en artikel i scientific american om at : Space Elevators Are Less Sci-Fi Than You Think
Her er et kort ChatGPT sammendrag af interviewet:
Rumelevatorer er en innovativ løsning på udfordringerne ved rumrejser. Rumelevatorer er broer fra Jorden til rummet, bestående af en kabel fastgjort til et stort objekt i kredsløb, med en elevator der kører op og ned ad kablet. Fordelene ved rumelevatorer over traditionelle raketaffyringer er mange: nem adgang til rummet, betydelige omkostnings- og energibesparelser og større effektivitet. Den vigtigste tekniske udfordring ved rum-elevatorer er at skabe et letvægts, men ultrastærkt kabel. Mens denne teknologi har eksisteret siden midten af 1990’erne, er det stadig dyrt at producere. På trods af udfordringerne har konceptet om rum-elevatorer fanget offentlighedens fantasi og tilbyder potentiale for en fysisk forbindelse til rummet.
