Anmeldelse af rapporten: The Energy Storage Conumdrum fra GWPF

Af Søren Kjærsgaard

Det har været noget af en opgave at anmelde denne rapport, for under læsningen kom jeg til at tænke på den historiker, som for mange år side skrev:

”På et tidspunkt gribes enhver historiker af lede ved sit fag. De samme dumheder, de samme uhyrlige forbrydelser igen og igen og igen.”

Jeg har selv regnet en del på den nødvendige størrelse for energilagre, når vi skal være ”fossilfri” og samtidigt nødvendigvis flerdoble produktionen af ”grøn elektricitet”.

Og har da i det mindste den glæde, at mine resultater er sammenlignelige ned de af Francis Menton nævnte. Dvs. lagerstørrelser svarende til omkring 20 døgns gennemsnitsproduktion. Se f.eks.

Rapport om dansk og europæisk produktion og forbrug af elektricitet – REO – Ren Energi Oplysning

Side 78-81 og side 101-104.

Menton nævner også et andet tal, der siger at lagerstørrelsen skal være 500-1000 MWh per MW gennemsnitlig produktion.

På basis af ydelserne for vind+sol svarende til det tyske elforbrug angiver Menton en nødvendig lagerkapacitet på 25 TWh for Tyskland ved anvendelse af lithium batterier som lagermedium, hvor jeg finder 28 TWh ved anvendelse af elektrolyseceller til fremstilling af brint, og brændselsceller for omdannelse af brint til elektricitet. Under forudsætning af en elektrolyseffektivitet på 90% og en brændselscelleeffektivitet på 60%.

Opgaven omfang illustreres af, at de svenske vandmagasiner kan rumme maksimalt godt 30 TWh i form af vand i søerne bag kraftværksturbinerne.

Det største pumpekraftværk i Europa, Vianden i Luxembourg kan til sammenligning rumme en energimængde på 0,005 TWh. 6000 gange mindre end det tyske behov.

Desuden må det erindres, at elektricitet i alt kun udgør ca. 14% af det totale tyske energiforbrug. Skal vi være fossilfrie skal procenten være langt højere.

Menton skriver, at folk, der vil opnå Nul emissions samfund har deres hoved i sandet for at undgå at se, hvad det koster.

Tyskland skulle f.eks. planlægge at have en lagerkapacitet på 9 GWh i 2031, hvor man ifølge både artikelforfatteren og min ringhed ville behøve mellem 25.000 GWh og 56.000 GWh lagerkapacitet.

Amerikanske stater som New York og Californien er lige så verdensfjerne. New York planlægger f.eks. en lagerkapacitet svarende til 0,1% af det behov man kan beregne.

Disse beregninger er i øvrigt ikke særligt vanskelige. Man skal bare lægge overskud af grøn strøm til lager, beregne lagringstabet, og hente strømmen igen når så behøves. Og så skal man kunne opstille betingelsesligninger og kende iterationsfunktionen i excel.  –

Kuldioxidafgiftsreglerne for 30 år siden var så komplicerede, at jeg fandt det nyttigt at lære at anvende betingelseligninger. Og i et par år kunne dette betale min løn, godt og vel, men resultatet lod sig også beregne. At virksomheden måtte lukke.

I 2022 har New York købt lithiumbatterier til en pris af 467 US$/kWh svarende til godt 3000 kr/kWh. Og prisen ser ikke ud til at falde. Fornylig har man afsluttet en kontrakt med en batteripris på 567 US$ per kWh.

Er dette korrekt og ville Danmark gå samme vej, ville der skulle erlægges ca. 1,2 million per dansker. Spædbarn og olding medregnet.

Retfærdigvis må det tilføjes at man bl.a. på DTU arbejder med elektrolyse og brændselsceller. Vi kender ikke prisen herfor men overall tabet af elektricitet vil være ca. 45%. Før omkostninger til kompression og transport af brint. Og så vil der skulle etableres et brintlager på 70.000 tons brint. Ved et tryk på 80 bar ca. 11 millioner m³. Alt sammen ved det nuværende elforbrug. Men også i Danmark må dette stige kraftigt, hvis vi skal være ”fossilfrie”.

Artiklen indeholder et langt afsnit om solceller og brint, og fremhæver blandt andet, at eksisterende gasledninger ikke vil kunne bruges til transport af brint, idet brint under højt tryk får stål til at revne. Og fremlægger tal, der viser at ideen om et brintsamfund er økonomisk umulig.

Artiklen slutter med følgende udsagn:

It is abundantly clear that no jurisdiction can get anywhere near Net Zero on the current path of just building more wind and solar generators and paying little to no attention to the problem of energy storage. Down that path one quickly comes to the current predicament of Germany, which has plenty of wind and solar generation capacity to supply its needs on a windy and sunny day, but almost no storage for when the night comes and the wind stops blowing. Germany has thus made itself dependent on fossil fuel backup, mostly in the form of Russian natural gas.

And now, with the Ukraine war and the shutdown of the Nord Stream 1 and 2 pipelines, it has hit the Net Zero wall.

With winter approaching, there is no time to acquire batteries to serve as backup, even if any existed that could technically do the job. Moreover, fully replacing natural gas backup with battery storage is a multi-trillion-dollar project, likely costing a multiple of the country’s GDP, and thus completely infeasible. Realistically, Germany will never build any amount of storage that is meaningful relative to the scope of its problem. It is only a question of time until it gives up its Net Zero quest, with the other fantasist countries shortly to follow.

I 2021 så tallene for Tyskland ud som vist:

  Coal_ Oil

Gas

Bio Hydro Wind Solar Nuclear Ialt Forbrug Vind + sol
  MW
Middel 17128 6706 5407 2683 12971 5320 7466 57683 57377 18291
Maks 28624 14330 6109 8918 46953 36175 8205 88657 78387 60872
Min 4469 2382 4683 944 148 0 3224 29855 36266 308
Stdafv 5824 2926 302 1274 9860 8183 651 10449 9512 11663
Std % af middel 34 44 6 47 76 154 9 18 17 64

Ovenstående graf må siges at illustrere lagerbehovet for el, når man vi være grøn.

Jeg har også længe undret mig over, at politikere, journalister og forskere opfører sig som psykotiske børn sluppet løs i en chokoladebutik.

Og græmmet mig over at Dansk Industri og diverse kapitalforvaltere, der i modsætning til førstnævnte må formodes at kunne regne er hoppet med på vognen.

Artiklen kan stærkt anbefales.

Comments are closed.