Må jeg anbefale denne glimrende serie af Frank Hvam på DR1 hvor han spørger til paradokset om at Dansk Badminton er i den internationale elite, men i DK er man ret ligeglade.

Jeg oplevede selv fænomenet i Hanoi, i min tid i Sydøstasien omkring år 2000, hvor folk ivrigt spillede badminton alle mulige steder på gader og stræder. Jeg kom forbi og spurgte om jeg måtte spille med, og de kiggede lidt skeptisk på mig og sagde: “Where are you from, Sir (ja, i denne del af verden er man høflige over for folk der er ældre end en selv)?” og jeg sagde: Denmark, hvorefter de bukkede og nejede og straks overlod mig en ketcher:)

Jeg spiller stadig med stor glæde i Gentofte Motionist Badminton klub (GMB), en klub for plus 60 årige. og som gerne modtager nye medlemmer.

GMB spiller i SIF hallen

Vi har mange forskellige måder at spille på, og det går ikke helt så stærkt som i vores unge dage, men hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene.

(jeg vil dog lige tilføje at et vores seniormedlemmer har et af verdens hurtigste hopsmash, det går så hurtigt, at man ikke kan nå at se, at han er hoppet en halv meter op i luften før han er nede på jorden igen)

Her har du en beskrivelse af min foretrukne måde at spille på:

Badminton for plus 60 motionister

Gode råd og venlige henstillinger

Der er meget stor forskel i folks forudsætninger. Nogen har som mig spillet turneringsbadminton i deres ungdom andre er først begyndt at spille i en sen alder. Nogen er rene vårharer under 70, andre er modne folk på plus 80. 

Uanset forudsætningerne kan kampene kun blive bedre og sjovere, hvis man ved noget mere om taktikken i det fine badmintonspil.

Vi taler her om double, som er det sjoveste spil, hvor det ikke kun handler om at kunne løbe sin modstander ned.

Jeg vil i denne blog tillade mig at give nogle gode råd og henstillinger om at spille double til gruppen af 60 plus motionister. Kun for at fornøjelsen ved at spille kan blive lidt større for os alle sammen.

Rådene er ikke henvendt til folk, der lige har hentet et netdrop og øjeblikket efter kan lave et ubesværet clear fra eget baghåndshjørne til modstanderens baglinje. Men til folk som mig, der har besvær med at slå til baglinjen, selv om jeg står parat, kan ramme helt forbi selv en oplagt bold og må anstrenge mig for at nå to skridt frem til en kort serv.

Inden jeg gennemgår rådene punkt for punkt, vil jeg lige sige, at det gennemgående tema er, at man skal efter bedste evne forsøge at gøre det rigtige i den givne situation.

Det er rigtigt ærgerligt at udføre et slag, hvor man egentlig rammer bolden rent nok og hvor den også ender der, hvor man tænkt sig, for så at have foræret modstanderparret en direktør.

Så er det bedre, hvis ens slag er rigtig tænkt, men mislykkes, idet hvis man bliver ved med at gøre det rigtige, bliver man bedre til det, og det er ikke sværere end at gøre det forkerte.

Lad os tage rådene fra en ende af.

Serven

I double server man kort. Punktum. Og en sjælden gang (1 ud af ca. 7) svipper man en høj serv. Det er en dødssynd at serve langt hver gang. Modstanderen indstiller sig på det, stiller sig et eller to skridt længere tilbage og har nemt ved at dræbe serven med en smash eller i det mindste tage initiativet i duellen.

Og man server med baghånden. Det er rigtigt, at de af os, der startede med at spille badminton for 60 år siden lærte at serve kort med forhånden. Men det er et meget svært slag, og det er der ingen, der gør længere i double. Hvis man overhovedet kan serve en kort serv med forhånden, kan man på meget kort tid lære at serve godt med baghånden. Og alle kan lære det på acceptabelt niveau.

Man skal stille sig helt fremme ved servelinjen, når man server. Dels fordi det simpelthen er nemmere, da der er kortere vej til modstanderens servefelt. Dels fordi det giver modstanderen kortere tid til at reagere. Endvidere er det serverens suveræne ansvar at dække returneringer tæt på nettet i begge sider. Og det er naturligvis nemmere, når man står så tæt som muligt på nettet.

Man skal ikke lade sig kyse af, at modstanderen stiller sig helt frem til sin servelinje med kroppen bøjet hen over en og ser brutal ud. I 60 plus alderen er det bluff, modstanderen kan alligevel ikke nå at reagere godt nok på en kort serv, og en velanbragt svipserv vil i øvrigt bringe tingene på plads.

Ingen regler uden undtagelse. Hvis den modstander, man server til, er ude af stand til at returnere en høj serv til baglinjen, kan man roligt serve langt det meste af tiden, i det man ved, at man enten får en håbløs returnering midt på banen i smash højde eller et overkommeligt smash eller drop.

En anden variant er den flade svipserv, dvs. en hård flad serv lige i ansigtet eller på kroppen af modstanderen. Håbløs mod turneringsspillere, men ikke ueffen mod uerfarne motionister / 60 plus’ere.

Variation er ideen her, modstanderen skal aldrig føle sig sikker på, hvad man gør.

Hvis og når man server langt, skal man i øvrigt med det samme gå et par skridt tilbage og være parat til at dække både lange og korte returneringer i den side man server fra, mens ens partner skal dække alle returneringer i den modsatte side.

En variant er her, at hvis ens partner har problemer med at slå sig fri til baglinjen, kan man aftale, at man dækker både alle returneringer til nettet og i servesiden, også når man server kort. Den taktik er dog meget sårbar over for en modstander, der er er i stand til at maskere et net drop, dvs. lader som om han/hun returnerer langt og så dropper kort til nettet især i sin modtagerside.

Modtagelse af serven

Turneringsspillere stiller sig helt frem på egen servelinje. Det gør de, fordi de har så hurtig en reaktion, at de kan nå at dræbe en serv, der er blot nogle få centimeter for høj. Og samtidig har så stor løbe- og springkraft, at de kan nå tilbage til en svipserv.

Det kan 60 plus spillere ikke. Man må finde sit niveau og stille sig et til to skridt fra servelinjen, så man både kan nå en kort serv og en svipserv.

Det er klart, at hvis modstanderen altid server langt, kan man gå lidt længere tilbage. Det er trods alt nemmere at gå frem end tilbage. Under alle omstændigheder skal man være oppe på tæerne og læne sig fremover med let bøjede knæ.

I selve servereturneringen er der mange muligheder afhængig af, om det er en kort eller lang serv.

Returnering af kort serv

Hvis serven er for høj, er det bare fuld fart på og banke den ned i gulvet. Ellers er en flad kort returnering ude i siden midt på banen, så bagmanden har svært ved at komme frem en rigtig god mulighed. En lang flad returnering i siderne er også god, ligesom en høj clear til baghåndshjørnet. Et kort drop til nettet og ude i siden ind i mellem er fin især, hvis serveren står lidt tilbage og server.

Returnering af lang serv

En lang serv skal returneres med smash. Punktum. Alternativt med et drop til nettet eller et clear til baglinjen.

Hvis modstanderne ved, at de tre muligheder findes vil de stille sig side om side og være i forsvarsposition.

Der er så den variant, at ens partner eller en selv ikke er i stand til at slå til baglinjen, typisk en dame eller en plus 80 spiller.

Så må der finesse til. Modstanderne ved det godt og vil derfor lade serveren blive stående fremme ved nettet klar til at tage et net drop eller et smash. Der er så ikke andet at gøre end at smashe eller droppe så godt man kan ude i siden, gerne med et godt øje til hvor modstanderen er.

Det er strengt og aldeles forbudt at forsøge at slå til baglinjen, når man ved at man ikke kan, og derfor blot får lagt bolden op i smækhøjde lige midt på banen.

Selv om alle ikke kan slå sig fri til baglinjen, kan alle lære at lave et maskeret drop, hvor man slår i en bestemt retning og så i sidste øjeblik drejer ketsjeren, så slaget går til den anden side.

Mixed-double spil

En måde at løse problemet med, at den ene partner (mand eller dame) er åbenbart svagere end den anden og f.eks. ikke kan slå sig fri til baglinjen, er at spille med mixed-double taktik, hvor man anbringer den svageste spiller oppe ved nettet eller i værste fald ude ved den ene stolpe. Det er ikke noget jeg ynder, da det med sikkerhed ikke ville udfordre og dygtiggøre den svageste spiller, så det afsnit springer jeg over.

Men det er dog en option man kan/bør anvende i turneringsøjemed. Men det bliver tit blot til single med forhindringer.

Angrebsformation

I 60 plus badminton kan man sagtens vinde ved at være god til at forsvare og det afhænger meget af ens temperament, om man ønsker at servere høje bolde til baglinjen og derved overlade initiativet til modstanderne eller om man selv vil tage initiativet og angribe med smash og drops. Variation og uforudsigelighed er altid en god ting. I badminton, såvel som i kærlighed og forretning.

Ligeså snart modstanderne serverer en høj bold, skal man stille sig i angrebsposition. Partneren i den side, hvor den høje bold kommer, skal smashe eller droppe og den anden partner skal stille sig ved nettet midt på banen ved servelinjen klar til at tage og gerne dræbe alle korte returneringer.

Modstanderne vil stille sig side om side og det vil ofte være en god ide at smashe lige midt imellem dem.

Det er en dødssynd at tro, at man har vundet bolden, før den er i gulvet. Selv på 60 plus niveau sker der mirakelredninger, så den der med at vende sig om og juble, bare fordi man selv synes, man har lavet en god smash, er strengt forbudt.

Forsvarsposition

Når man har slået et langt slag, skal spilleren ved nettet gå tilbage i den modsatte side af partneren og dække både smash drops og lange returneringer i sin side.

Hvis modstanderen laver et for højt drop, og det sker tit for 60 plus’ere, så er det bare med at komme frem og banke den gulvet. Ikke noget med at tøve fordi, man er bange for at slå den i nettet. Og det gælder især flinke damer.

Placering på banen

Hovedreglen er, at man hele tiden skal søge mod midten af den del af banen, man er sat til at dække. Det er en dødssynd at gå for tidligt, dvs. at tro, at man ved, hvor modstanderen returnerer, hvorefter denne, som har set, at man er på vej det forkerte sted hen, drejer ketsjeren eller svipper og gør en til grin.

Derfor hen til midten, op på tæerne og vent til man ved, hvad modstanderen gør.

Der er dog den variant for 60 plus spillere, at hvis man lige har lavet en skarp returnering helt ned i baghåndshjørnet til en spiller, der ikke kan slå til baglinjen, kan man roligt satse og stille sig ved nettet klar til at høvle bolden i gulvet.

To slags fejl

Alle badmintonspillere laver fejl. Hvis man er dygtig, laver man få fejl, hvis man er knap så dygtig, laver man flere fejl. Og indrømmet, det bliver næppe meget bedre med alderen.

Men det interessante er, at der er to slags fejl.

Den ene slags er de fejl ens krop, ketsjer, øjne, den dårlige bold, lyset, den ny hal eller lignende gør, så man slet ikke rammer bolden eller bolden ryger et andet sted hen, end man havde tænkt sig f.eks. i nettet eller ud over sidelinjen.

Pyt med det, det er hvad der sker, og det kan kun forbedres ved træning og koncentration.

Den anden slags fejl er dem, man gør med hovedet, fordi man spiller taktisk forkert. De fejl er ærgerlige, da de nemt kan undgås, f.eks. hvis man følger de råd og henstillinger, jeg har givet i denne blog.

60 plus badminton vil blive sjovere og duellerne vare lidt længere, hvis alle forsøger at gøre det rigtige. Og så skidt med, at det ikke altid lykkes.

 

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.