Dette indlæg er bragt i Fynsk Stiftsttidende, den 24/1-22. Se også min blog om samme emne.

Synspunkt: ”Pesticid” er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere skadelige organismer. Det vil sige, at alle stoffer der har disse egenskaber potentielt set er et pesticid. Og jeg har endnu ikke kunne finde én eneste vandanalyse fra danske vandværker, der ikke indeholder sådanne stoffer. Tilmed overskrider disse pesticider ofte krav-værdien på 0,1 µg/L – sågar markant. Alligevel ignorerer myndigheder overskridelserne.

Et eksempel på et sådant pesticid er tungmetallet kobber. Kobber kan bruges til at slå bakterier og svampe ihjel og bruges i nogle lande stadig som pesticid i økologisk produktion.

Et andet eksempel er bor, der kan bruges som myremiddel og baktericid.

Et tredje eksempel er jern, der kan bruges til at bekæmpe mos i græsplænen og som sneglegift.

Et fjerde eksempel er arsen, der kan bruges som rottegift.

For at drikkevandet i hanen er sundt og godt, må man tilmed ofte rense det for jern og arsen flere steder. Det er heldigvis ret let, og ikke ret omkostningstungt. Men vigtigt, særligt for at vandet smager godt, ser klart ud og ikke er farligt at indtage på langt sigt.

Nu kommer en vigtig pointe – som jeg håber vil berolige de fleste: At vores drikkevand på den måde indeholder en række giftstoffer betyder ikke, at vandet er giftigt. Giftighed handler nemlig om mængder, og overskrider man ikke grænsen for giftighed, er der ingen fare ved at indtage stofferne. Man kan sågar sætte spørgsmålstegn ved, om man kan kalde et stof en gift, når det kun forekommer i ganske små mængder – nu disse mængder ikke er giftige.

Af samme årsag fungerer stofferne ikke som pesticider i de mængder, de findes i vores drikkevand. Dertil er mængden alt for lille. Så hvis du tror at du kan udrydde mos, myrer eller snegle med postevand, der indeholder disse pesticider, så bliver du skuffet.

Netop fordi stofferne ikke fungerer som pesticider i disse mængder, definerer man dem lovgivningsmæssigt ikke som pesticider. At de overskrider kravværdien betyder således ingenting. Vandet er ikke ulovligt.

For at der alligevel skal være fornuft i tingene, er der i stedet defineret en sundhedsmæssig grænseværdi for stofferne – fx 5 µg/l for arsen – altså 50 x kravværdien. For en række stoffer er der altså fornuft bag lovgivningen. Man forbyder ikke noget, der er ufarligt, og man fastsætter i stedet grænser, der relaterer til det enkelte stofs giftighed.

I modsætning hertil er den gruppe stoffer, som man politisk set har puttet i den politisk-definerede kasse ”pesticider”. For disse fastholder man, at de skal overholde den politisk-definerede kravværdi på 0,1 µg/L, uanset at deres sundhedsmæssige grænseværdi reelt er meget højere, og man vedbliver at kalde dem pesticider, uanset at de er til stede i så små mængder, at de ikke er giftige og derfor ikke fungerer som pesticid. Man putter sågar deres nedbrydningsprodukter i samme pesticid-kasse.

Hvis man brugte samme kriterier for politisk definerede pesticider som man bruger for kobber, bor, jern og arsen, ville man slippe for at kassere en masse sundt og godt drikkevand, bare fordi man kan spore små, ufarlige mængder af forskellige stoffer i det.

De mange penge, man herved sparede, kunne man i stedet – hvis man ville passe på vores sundhed og grundvand – bruge på dels at rydde op i nogle af de mange lossepladser rundt omkring – og dels på at støtte forskning i endnu bedre pesticider. Så kan man fastholde høje udbytter på markerne, og dermed give god plads til naturen samtidig. Det ville være sund fornuft.

One Comment

  1. Claus Beyer says:

    Interessant artikel. Du kunne godt have nævnt, hvad grænseværdien for pesticeder bygger på. Den er 0,1 microgram/l. Det er den for alle pesticider, hvilket jeg studsede over da jeg for et par år siden undersøgte det nærmere. Det skyldes – som du skriver – at grænseværdierne ikke er sat ud fra helsemæssige forhold. Grænsen er sat, fordi det for 40 år siden var den nedre grænse for, hvad laboratorieudstyr kunne måle. Så når medierne fortæller, at i 30% af boringerne overskrider indholdet grænseværdierne uden at nævne 1) hvordan grænseværdien er fastsat og 2) at de få pesticider, som er undersøgt nærmere, alle har fået deres grænseværdi forøget, så skaber det unødig frygt blandt befolkningen Denne næsten latterlige måde at definere forurening på skyldes, at man ikke har villet spendere pengene på at undersøge de mange hundrede pesticider, der findes, nærmere. Der blev for nogle år siden startet et EU projekt, hvor alle pesticiders farlighed skulle undersøges og realistiske grænseværdier fastsættes ud fra sundheds mæssige kriterier. Det lyder som et meget fornuftigt EU projekt, som åbenbart tager enormt lang tid. Det koster op mod 100 000 kr at undersøge et enkelt pesticid. Det er 100 millioner for undersøgelse af tusinde pesticider, så selvom Danmark sagtens har råd til det, ville det være fornuftigt at få en fælles standard og dele udgifterne i EU. Indtil da er det tåbeligt at lukke vandværker og boringer på grund af hvad laboratorieudstyr kunne måle for 40 år siden. Det bliver desværre gjort, idet den samfundsvigtige vandforsyning er overladt til amatører i de mange vandværks I/S eller AMBA firmaer rundt om i landet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.