Gæsteindlæg af Oluf Johnsson

Oluf Johnsson

Artiklen af Christian Bjørnskov, Punditokraterne, Historiske forhold: Børnedødelighed i Skandinavien, hvor Christian Bjørnskov refererer bl.a. til, at med øget økonomi og velstand, øget medicinsk viden falder børnedødeligheden drastisk og vi lever længere har inspireret Oluf Johnsson til dette gæsteindlæg

Da jeg læste artiklen, kom jeg til at tænke på afdøde embedslæge (København / Ringkjøbing Amt), dr. med. Vagn Christensens disputats fra 1956 over samme emne. Den står stadig monumentalt og uovertruffent som et hovedværk i socialmedicinen, hvor han sammenlignede levevilkår, hygiejne og børns sygdom og dødelighed hos dem, der levede i slummen på det gamle Vesterbro med dem, der var flyttet ud / levede i de nye kvarterer i Emdrup i det nordlige København. Det var og er en tydelig korrelation mellem de sociale levevilkår, med de gamle usle boliger uden ordentlige sanitære forhold etc. på det gamle Vesterbro og så de tilsvarende vilkår i de nye boliger i Emdrup.

I disputatsen giver Vagn Christensen (VC) udtryk for, at det er en udbredt antagelse, at det blot er de sidste 50-100 års erkendelser, der har oplyst os om sygdomme og deres årsagsforhold. Når det gælder boligforhold har man siden oldtiden brugt metoder, der synes yderst rationelle. V C nævner to: 3. Mosebog, kap. 14, vers 34-48: spedalskhed, infektionssygdom pga. af fugt – røde eller grønne vægge´: Midlertidig lukning, fjernelse af syge partier eller total nedrivning og bortskaffelse til et ’urent sted’ = losseplads.

Og den romerske kejser Nero, der efter afbrændingen af store dele af den gamle bydel i det antikke Rom, udarbejdede byplaner med regler for husenes indretning, afstande etc., så der sikredes lys og luft til huse og gårde. Kejser Augustus påbød at bygge husene af mursten / sten og marmor. Hermed reduceredes brandfaren yderligere. (Kap.1. Historisk oversigt). Bolignød og boligspørgsmål har været en integreret bestanddel af de vesteuropæiske industrisamfund.

Undersøgelser fra første halvdel af det 20. århundrede.

Kun få har forsøgt at skelne mellem virkningen af dårlige boligforhold og virkningen af andre miljøforhold (s. 11-13). Disputatsen er stadig en monumental dokumentation for det sociale- og boligmæssige miljøs betydning for børns sygelighed og – dødelighed. Den er en skelsættende basis for og en central del af grundlaget i socialmedicinen. Den i ordsætter og begynder at udfolde indhold og betydningen af ”Det brede sundhedsbegreb”, ”Sundhedspædagogik”, ”Sundhedsfremme og Forebyggelse”. V C har haft en anseelig betydning professionelt, men også for mig personligt . Det sidstnævnte kommer jeg tilbage om lidt.

På trods af udviklingen i det senmoderne samfund og en voldsomt stigende indsats er der tiltagende problemer med hjerte-kredsløbssygdomme, kræftsygdomme, nervøse lidelse og ulykker. Vi ved en del om årsager og muligheder for forebyggelse, men den anvendes kun lidt. Det har sin baggrund i det fysiske (mekanistiske) menneskesyn, karakteristisk for det industrialiserede samfund. Sygdom anses for en mekanisk fejl (’apparat-fejl-modellen’) og ikke som en følge af et uheldigt samspil mellem menneske og miljø. S.7-8, 16-31. Her kommer Antonovsky 1923-1994 (AA) ind i billedet. AA var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, og er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) (engelsk: Sense of Coherence, SOC, der forstås som en tilstand på et kontinuum mellem fuldstændig sundhed og velvære, som WHO senere definerede det. Begrebet ’sundhedspædagogik’ blev lanceret første gang af V C ved en konference om psykosomatik og folkeoplysning i 1972, s.41.

Sundhedspædagogiske aktiviteter må tage afsæt i socialmedicinsk viden om sammenhængen mellem livsforhold, livsvaner  ogsygdomsreaktioner. På denne baggrund er det sundhedspædagogikkens opgave at udvikle holdninger og adfærd hos den enkelte og i samfundet, så sundhedsmæssige forhold bedre tilgodeses. Der beskrives fire fundamentale behov:

  1. de elementære biologiske behov
  2. behov for varme menneskelige kontakter
  3. behov for meningsfuld beskæftigelse
  4. behov for varierende oplevelser. S. 8, 32-48.

Den traditionelle sundhedslære formidler viden om rent fysiske emner for at leve ’sundt’(kostvaner, motion, tandpleje, tobak, alkohol).

Sundhedspædagogik som begreb vedrører, hvordan vi fungerer som mennesker, og som menneske i forhold til hinanden. Det har tre perspektiver:

  1. forholdet til individet selv (selvrealisation, kropsbevidsthed, identitet.
  2. forholdet til de nærmeste (kommunikation, ansvar, ligeværdighed.
  3. forholdet til samfundet (miljø, solidaritet, medindflydelse.

Sundhedspædagogik opererer med et meget bredere uddannelsesbegreb and blot vidensformidling. S. 9, 41-60. Og Vagn Christensen: Samfund og Sundhed.s. 16-27: fig. s. 21, samt i Svend Møller Nicolaisen om undervisningsbegrebet ”Sundhedspædagogik, s. 41-48, fig. s. 43.

Vagn Christensens disputats fik mig til at tænke på Friederich II, ”der Grosse”, der efter utallige brande i de klinede tætbebyggede bindingsværksbyer blandt andet i Pfalz, at alle huse fra grunden og minimum op til første sal SKULLE bygges i mursten . Det havde kun få råd til på den tid, så stueetagerne blev som oftest blot pudsede mure uden på bindingsværksfagene og så malede, så man ikke kunne se nødløsningerne. Det var også Friederich II, der beordrede (vin)bønderne til at dyrke mandeltræer for at forøge områdets økonomi. Der høstes stadig årligt over 20 tons mandler erhvervsmæssigt i Pfalz.

Men jeg kom uværgerligt også til at tænke på en anden mand af stor betydning for den sociale forståelse – i USA. Han er desværre endnu ret ukendt i Danmark, Jakob A. Riis, udvandrer fra Ribe, hvor han nu omsider har fået sit eget museum, der er absolut seværdigt. Jacob Riis blev en anset krimminal- og socialreporter og fotograf om den mørkeste, tættest bebyggede slum på Manhattan i New York (NYC), hvor han ofte om natten skrævede over voksne og børn, levende eller døde i de skumle baghuse og dokumenterede sine iagttagelser og oplevelser der fotografisk og skrev bestselleren herom ”How the Other Half Lives”, som han rejste USA tyndt med inklusive hans meget talende fotos, som han blev kendt og respekteret for overalt. Han blev livslang ven af den daværende Politikommisær i New York City Theodore Rosevelt, senere præsident Theodore Rosevelt, der døbte ham ”A Real American”, som Tom Buk-Swienty har skrevet en biografi om . Riis spillede en central rolle for forståelsen af de umenneskelige forhold i NYCs slum, der førte til gennemførelsen af Franklin D. Rosewelts ”New Deal”, som blandt andet blev den første sociale lovgivning i USA’s historie! Ting tager tid! Jeg ved ikke, om Vagn Christensen nåede at stifte bekendtskab med denne bog. Den ville have frydet ham, er jeg sikker på.

Til sidst lidt om min personlige erfaring med vores store socialmediciner, embedslæge, dr. med. Vagn Christensen (VC). Det var i den periode, hvor V C endnu var aktiv som embedslæge i Ringkjøbing Amt:

Efter fire års uddannelse hos konsulentfirmaet Metaplan GmbH, Quickborn nord for Hamburg havde jeg i 1985-86 planlagt, udviklet og gennemført en seminarsekvens, ”kvalitetscirkler” af tre seminarer for i alt 120 praktiserende læger rundt om i Danmark om ”Angsttilstande i almen praksis”. Jeg var endnu ansat i Hoechst AG, dengang verdens største kemikoncerns medicinaldivision. Til formålet havde jeg fundet og uddannet 6 praktiserende læger som mine medkombatanter, alle lokale repræsentanter for DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) til at facilitere en udviklingsproces med deres kolleger med Metaplans seminar-metode, som er udviklet fra midten af 1950-erne i Quickborn. Nu har Metalplan filialer/benyttes i mange lande verden over fra Perth i Australien over Paris, Sverige, Princeton University, New Jersey, Humbolt Universität, Berlin for blot at nævne nogle få.

Jeg gjorde mig selvstændig på opfordring fra lægerne fra 1988. men det er en anden historie. Optakten hertil var blandt andet, at jeg i begyndelsen af december 1986 blev inviteret til at præsentere projekt ”Angsttilstande” ved det årlige ”Julerivegilde” i Ringkjøbing amt, som det kaldtes. Det foregik i mødesalen på Holstebro sygehus. Deltagerne var praktiserende læger, hospitals- og praktiserende speciallæger og amtets forskningsenhed med VC. Efter VCs forelæsning skulle jeg nu forsøge at illustrere, hvordan denne type facilitering foregik, og måske hvad der foregik i deltagerne. Det er altså svært, som at sutte flødekarameller med papir på! Metoden bygger ultrakort på tre grundprincipper: Visualisering, Gruppe-spørgemetoden og deltagerreflektion. I ”Angsttilstande” indledtes med to korte scener spillet af to skuespillere over to arketype-patienter, som illustration fik jeg bladtegneren Hugo Mølvig, Sjællands Tidende, til at illustrere med disse tre tegninger. Ideen til tegningerne var, uden relation i øvrigt, min association til en elefantbagdel fra en annonce for et hæmoridemiddel.

Efter denne indføring i emnet og forsøg på at åbne op for deltagernes engagement sprang jeg ind på scenen efter tæppefald og sluttede dette lille stykke teater med skuespillerens epilog fra Berthold Brechts ”Det gode mennesker fra Sezuan” i Svend Methlings fine oversættelse:

”Højest ærede publikum, vi be’r om nåde! Vi burde slutte på en bedre måde! Et gyldent eventyr vi spille ville.
Hvad blev det så? …. Det blev en bitter pille!
Vi selv blev skuffed’, da tæppet faldt, for der er svære spørgsmål overalt!

Er det af angst, vi ikke ta’r affære? … Måske, men hvad kan løsningen mon være?
Vi … øjner ingen, ikk’ engang for penge! Skal men’sket ændres … eller verdens gænge?
Måske vi trænger til no’en andre guder, ….. måske til ingen”! Her er nok af knuder, der strammer os til gavns!
NEJ … Vi ER splitted! Der fører vist kun én vej ud a’ fedtet:
DE selv, som ser på, må udpønse, på hvilken måde man kan og skal det gode men’ske råde.

En slutning? ….. Søg den selv … I, som ser på!
Der MÅ da være en go’, …. Der MÅ! … må … ? … må ….

Efter så at have set på visualiseringerne, der indeholdt deltagernes kommentarer i stikord og hele sætninger, diskuterede VC det med deltagerne – og så vendte han sig mod mig med pibearsenalet i hænderne og med sit vanlige lune smil sagde han så til lægerne: ” Pas på ham dér. Han er farlig!” Det var ikke mindst takket være VC, at jeg fik min kontrakt med Ringkjøbing Amt om kvalitetsudvikling isundhedsvæsenet, som han senere fulgte ivrigt med i og deltog i ved det sidste store Informationsmarked med 160 deltagere en hel lørdag på Ringkjøbing Gymnasium. 

Erfaringerne fra ”Angsttilstande i almen praksis” inspirerede til udviklingen af to seminarer for topledere hos Metaplan GmbH, som jeg selv deltog i udviklingen af: ”Refeksion – om omgangen med magt og vurdering” og ”Konfliktbearbejdning i en gruppe”. 😊

Referencer:

Christensen, V.; et al.. (Red.) (1977): Sundhedspædagogik. Rapport fra en konference afholdt af Direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v., Undervisningsministeriet. ISBN 87-503-2396-2

Das grosse Pfalzbuch, 7. komplet gennemarbejdet ny udgave. 1995. Karl-Friederich Geissler, Jürgen Müller, Roland Paul. Pfälzische Verlagsanstalt Landau, s. 37-47: Hausformen und Dorfbilder, Hartmut Hofrichter

Den ideelle amerikaner. En biografi om journalisten, reformisten og fotografen Jacob A. Riis Tom Buk-Swienty. Gyldendal, 2005, 2.oplag

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.