Det er enerverende at høre dovne og uvidende medier (og mange politikere) tilskrive ethvert naturligt forekommende, men sjældent vejrfænomen som forårsaget af klimaændringer. Det seneste eksempel er oversvømmelserne i Tyskland, hvor Mette Gjerskov skriver følgende på sin Facebookside:

Hentet fra denne ekstrabladsartikel: Oversvømmelser er aldrig set værre i Europa

Hvor er det rædselsvækkende at se billederne fra Tyskland og Belgien. Nationale katastrofer, der vækker mindelser om tsunamien. (red.: 600.000 døde!) Menneskers hjem revet væk af vandmasserne, veje og broer kollapser, handikappede drukner i deres senge. Hvilken tragedie. Jeg ved fra folk i Jyllinge, hvor traumatiserende det er at måtte flygte fra oversvømmelser – også selvom man overlever mareridtet. I dag må alle tanker gå til mennesker i Tyskland og Belgien. I morgen må vi knokle endnu hårdere for at udskyde klimaforandringerne.

Hvortil jeg svarer:

Det er forkert at der “aldrig er set værre” bare se på højdevandstandsmarkeringerne i de store tyske flodbyer.

Høje vandstande i Heidelberg, foto: Waymarking.com

Hændelsen et har meget lidt med klimaændringer at gøre, men i høj grad at gøre med at man spærrer floderne inde i snævre kanaler med huse rundt omkring og ikke giver floderne lov til at brede sig.

Og det er med hundrede procent sikkerhed den dyreste måde at forsøge at løse det på ved at gøre energi fra kul mm. kunstigt dyr. Bemærk at det endnu ikke er vist at der en sammenhæng mellem klimaændringer og oversvømmelser fra floder: Se denne artikel: Climate-driven variability in the occurrence of major floods across North America and Europe. Hvor i det hedder:

“Overall, the number of significant trends in major-flood occurrence across North America and Europe was approximately the number expected due to chance alone. Changes over time in the occurrence of major floods were dominated by multidecadal variability rather than by long-term trends. There were more than three times as many significant relationships between major-flood occurrence and the Atlantic Multidecadal Oscillation than significant long-term trends.”

Mette Gjerskov svarede så:

Aaarh. Nu strammer du den vist. Klimatilpasning har været på den politiske dagsorden længe, og vi arbejder lige nu med en klimatilpasningsstrategi.

Hvortil jeg svarede:

Og det er en rigtig god ide, ikke fordi klimaændringer som sådan udgør en særlig stor udfordring, men fordi vi slet ikke er godt nok sikret mod en masse sjældne og naturligt forekomne ekstreme begivenheder. Bemærk f.eks. at en gentagelse af stormfloden i 1872 (3,3 m over dagligt vande), som var helt naturlig, er vi slet ikke sikret godt nok imod, og noget lignende kunne i dag sætte hele København under vand.

Stormfloden Sydfalster 13 november 1872, Illustreret Tidende

Tilpasning/sikring mod ekstremhændelser koster en brøkdel af “den grønne omstilling” og man får langt mere for pengene. Så tag det bare med ro med at udfase kul, og brug pengene på mange andre ting, der er meget mere værd for os alle sammen. CO2 problemet løser alligevel sig selv når kul mm. slipper op:

En, trods alt, nyttig konsekvens af den overdrevne og alt for opmærksomhedslugende debat om klima er, at samfundene nu er blevet mere opmærksomme på de reelle trusler for vores sikkerhed, der ligger i naturligt forekommende, men sjældne hændelser.

Som Judith Curry udmærket beskriver det i dette blog indlæg: Climate Change, Extreme Weather, and Electric System Reliability.

However, in my opinion there has been an over-emphasis on manmade climate change as the cause of increasing extreme weather events. Natural climate variability remains the largest driver of variations in extreme weather events, with at most incremental changes associated with manmade global warming. Greater attention is needed to understanding the full range of climate variability that contributes to extreme weather events. Many of the worst U.S. weather disasters occurred in the 1930’s and 1950’s, a period that was not significantly influenced by manmade global warming.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Comments are closed.