Efter min opfordring til Henning Priess, Aquapri, formand for Dansk Akvakulturs havbrugsudvalg, bringes hermed havbrugernes beretning bragt på Dansk Akvakulturs generalforsamling, 2021.

Henning Priess, foto. Aquapri

Sådan en årsdag som i dag kan man godt hæve sig lidt over de dagligdags genvordigheder og bringe lidt kultur ind. Man kunne f.eks. flyve tilbage til H.C. Andersen og romantikken, for her kan jeg blandt andet huske et dejligt eventyr fra min barndom om Store Claus og Lille Claus, to mænd i samme by.

Efter at Store Claus har slået Lille Claus’eneste hest for panden, fordi han bliver ved at råbe Hyp alle mine heste, når folk kommer forbi, tager Lille Claus huden fra hesten, lægger den i en sæk og tager på landevejen. Han kommer til en gård, hvor bondemanden, som kommer hjem, efter konen har gemt degnen i kisten, viser sig kun at have den sygdom, at han netop ikke kan tåle at se degne. Kommer der en degn for hans øjne, bliver han ganske rasende. Lille Claus overbeviser ham om, at huden gemt i sækken er en troldmand, som kan fremkalde selveste Fanden, forklædt som degn. Selv Fanden tør bondemanden nok at se, når han nu ved, at det trods alt bare er Fanden, og ikke en degn.

Her lugter af degne

Se dette var et rigtigt eventyr, og et om hvordan vi alle kan have vores særheder med folk, som vi knap tåler at se eller høre navnet af.

Nå, men nok H.C. Andersen romantik og tilbage til hverdagen.

Men sådan et eventyr får mig alligevel til at mindes en pressemeddelelse fra Miljøministeren den 15. december 2020, som ikke var et juleeventyr:

Nu ryddes der op i havbrugssektoren

“Miljøminister Leo Wermelin vil love en bedre beskyttelse of vandmiljøet. To netop vedtogne lovforslag sætter en stopper for udvidelse af havbrugsproduktion gennem kompensationsopdræt, og sikrer et mere effektivt tilsyn med havbrugene. Der bliver nu sat en stopper for, at der kan komme flere eller større havbrug i Danmark gennem kompensationsopdræt. I fremtiden skal fiskeopdræt være mere bæredygtigt.”

Så kunne vi endelig komme ind under Wermelin og Miljøstyrelsens beskyttende kappe, og vi kunne sikre os, at der fremover bliver et mere effektivt tilsyn med havbrugene. Blandt andet ved at stille “mere præcise krav til driftsjournaler og indberetninger fra havbrugene, opdatering af vejledningerne på havbrugsområdet og indføring af et digitalt indberetningssystem på havbrugsområdet.”

For sådan et område kan jo være svært at administrere. Det må i al fald være tankegangen i Miljøstyrelsen, og det kan jo give en den samme utryghed i sindet for kompetencerne i ministeriet, ligesom bondemandens frygt for, hvad der var i sækken, at en all-in, all-out produktion på havet kan skabe så megen uro i et ministerium.

Vi har dog også haft andet at beskæftige os med, så det har været svært at gøre, hvad vi engang var bedst til: at producere fisk. Der har været juridiske tovtrækkerier omkring placeringstilladelser, habitatkonsekvensvurderinger og her sidst, for nogle af os “Fuglebeskyttelsesområder”, og alt dette kan vi se frem til at underholde os med i år fremover.

Jeg håber blot ikke, at der undervejs lægges miner ud med samme udfald som minkskandalen, blot med den Catch-22, at det pludselig ikke er ekspropriering af ens erhverv, når man alligevel ikke har en tilladelse til at drive sit erhverv.

Fra den kommercielle side har det været et temmelig usikkert år i pandemiens skygge. Store dele af de internationale kunder kunne ikke se igennem usikkerhederne og har truffet kortsigtede beslutninger for ikke brænde inde med lagre, hvis markedet svigtede. Dette har primært gjaldt food servicesektoren, som overalt i verden har været stort set lukket.

Til gengæld har detailsektoren buldret frem og har delvist kompenseret for den manglende afsætning til restauranterne. Alt i alt har det dog betydet større usikkerhed for afsætningen, men man mærker, at der igen er gang i hjulene, og måske står vi endda foran en opgang i markedet, som kan gavne os ekstra til juleordrerne.

Jeg personligt tror på gode tider fremover.

Rognmarkedet har været præget af optimisme, og det er ikke mit indtryk, at der har været store problemer med at tømme lagrene på dette marked. Her kan vi måske også forvente højere priser i tiden fremover.

Råvaremarkedet virker usikkert, og man kan frygte, at der på sigt vil være prisstigninger på vej, uanset hvor vi peger hen, så vi får også behov for et stærkt marked fremover.

Der blev i efteråret åbnet for en pulje til fællesindsatser for akvakulturerhvervet, hvilket var positivt, dog med den lille krølle, at der var “besluttet en ændring i forhold til den politiske aftale, idet der ikke gives tilskud til projekter i relation til havbrug som følge af regeringens politik på området.”

Man kunne således ikke “få tilskud til projekter i relation til havbrug, eller til projekter relateret til virkemidler, der kompenserer for havbrugs udledning til miljøet. Du kan ikke få tilskud til projekter vedr. muslinger, østers eller tang.”

Også hvad angår L180 er havbrug er taget ud af ordningen.

“Danmark skal være et grønt foregangsland. Derfor mener jeg, at vejen er at anvende den rigtige teknologi, som løbende bliver bedre, så der kan opdrættes miljøvenlige fisk i dambrug på land, hvor man har fokus på både rensning og genanvendelse af vandet, siger Lea Wermelin. Marine virkemidler som f.eks. muslinger kan således ikke fremover bruges til at kompensere for havbrugenes miljøpåvirkning.

Dette er i mine øjne en fuldstændig forkert præmis at tage udgangspunkt i, og denne bør vi samlet anfægte.

Det har vi muligvis også gjort i lang tid, men vi har ikke i tilstrækkelig grad sat os sammen blandt medlemmerne og virkelig brainstormet på, hvordan vi kan skabe konstruktive og innovative forslag til at vende dette “enten-eller” til et “hvordan”. Den præmis, der arbejdes med, og som gennemsyrer det ovennævnte, er, at havbrug per definition er uforanderligt forurenende og miljøskadeligt, mens både FN og andre verdensorganisationer vil hævde, at man ikke kan brødføde en stigende verdensbefolkning uden at udnytte havets ressourcer bedre.

Vi bliver nødt til at skabe og præsentere praktiske løsningsforslag, som både har substans og er gennemførlige.

Vi har netop gennem DTU-Aqua fået slået fast, at muslinger er en fantastisk måde at rense vandet på, vi kender til metoder til at reducere fosfor, og vi kan måske finde veje til nye renseteknologier, enten gennem direkte rensning gennem opsamling ved havbruget eller indirekte ved at fjerne N og P i samme farvand som havbruget. Det viser sig måske endda, at opdræt tæt på kysten kunne fungere bedre end langt fra kysten, fordi man dermed kunne rense eller opsamle tæt på 7O0% af affaldsstofferne.

Der kommer stadig ny teknologi til, så lad os ikke spise af med denne fatalistiske og uambitiøse holdning til at skabe den sundeste og mest bæredygtige animalske protein i verden !

Lad os arbejde på at bekæmpe den sygdom, som bevirker, at man ikke kan tåle at se degne, for degne som helhed formentlig har ikke gjort noget ondt. Vi skal forsøge at finde frem til en medicin, som kan lindre miljømyndighedernes symptomer i deres syn på os som degne, og lad os selv arbejde på at kunne tåle at se degne uden at skulle tænke på Fanden selv.

Lad os komme i arbejdstøjet og sammen arbejde mod innovative løsninger til udvidelse – og i al fald bevarelse – af vores erhverv.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.