De grønne NGO’er ville meget gerne gøre en masse godt for natur, miljø og klima. Desværre mislykkes det mere eller mindre totalt for dem og det skyldes i høj grad, at de ofte er ledet af afdankede politikere som politiserer problemstillingen i stedet for at finde løsningerne.

I Altinget har et bestyrelsesmedlem i WWF Stig Jensen taget fat i diskussionen om ledelsen af NGO’erne.

“Jeg tror også, at Altingets læsere ville finde det spændende med en journalistisk afdækning af problemstillinger om folketingspolitikere, der er ledere af ngo’er”

især på venstrefløjen er det kutyme at give “gode ben” til fhv. folketingsmedlemmer uden ledelseserfaring, og med synspunkter, som ikke er hængt op på observationer fra virkeligheden.

I Danmarks Naturfredningsforening ser vi for eksempel en Maria Reumert Gjerding, som har fortsat med at marginalisere DN og gøre det til et udøvende organ for den rød/grønne venstrefløj.

Jeg er en af de mange borgerlige/liberale, som gerne ser mere og bedre natur i Danmark, men det skal gøres på den rigtige måde. Ikke ved at bruge ineffektive retroteknologier som træafbrænding, vindmøller og økologisk jordbrug og ikke ved at forhindre moderne, ressourceeffektive og lønsomme produktionsformer som havbrug i at udvikle sig til at dække efterspørgslen.

Mere for mindre

Vi kan sikre naturen plads på 2 måder:

  1. Ved at udvide anvendelsen af moderne viden baseret madproduktion, som den vi kender fra det højproduktive danske landbrug. Anvendelse af kunstgødning, pesticider og mekanisering gavner naturen ved at give den plads.
  2. Ved at fortsætte med at bruge den lagrede solenergi til energiproduktion og når den efterhånden slipper op, atomkraft eller lign. i stedet for areal ekstensive former og som vindmøller og solfangere.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.