SvedjebrugI dette gæsteindlæg fra Cand Agro Per A. Hansen afmonteres myten om det økologiske landbrugs miljøvenlighed.

Mange mener at økologien er svaret på fremtidens landbrug, båret frem af mediernes noget inkompetente meninger om miljø, landbrug o. lign.

Mange mener at 100% økologi sagtens kan praktiseres, for det har vi jo før praktiseret for flere hundrede år siden. Vore forfædre fandt imidlertid ud af, at udbytterne faldt katastrofalt efter nogle års dyrkning, men man fik store udbytter når man dyrkede afgrøderne i asken på afbrændt skov – det såkaldte svedjebrug. Den metode anvendes i øvrigt stadig i visse steder.

Man ved ganske præcist, hvad planter skal have til rådighed for at trives normalt – der er 14 mineralstoffer som er essentielle for normal plantevækst – foruden kulstof og vand. Mangler blot et enkelt af de 14 mineralstoffer, vil planten mistrives. Minimumsloven siger, at det er det næringsstof, der findes i mindste mængde, der bestemmer udbyttet!

Det var de efterladte mineralstoffer, der gav planterne de manglende næringsstoffer i fortidens svedjebrug.

100 % økologi som vi kender i dag, er ikke bæredygtigt. Der fjernes ganske enkelt flere næringsstoffer med afgrøden, end der tilføres!

Det har den konsekvens, at jorden udpines for næringsstoffer over en årrække. Loven om massens konstans gælder også for økologi!

I Danmark er arealet med økologi endnu så beskedent, at der ikke er noget større problem i at skaffe planterne næringsstoffer som kompensation for der, det forsvinder med salget af produkter.

Traditionelt landbrug benytter erstatningsprincippet. Man opstiller en næringsbalance for afgrøderne og erstatter de stoffer, der er fjernet fra marken med afgrøden og på anden måde. Til kontrol tages med mellemrum jordprøver for visse stoffer såsom kalium og fosfor, så man ved hvor meget plantetilgængelige mængder, der findes.

Økologisk landbrug bruger ikke næringsbalancer eller foretager forsøg, man er afhængig af husdyr, der kan levere en del af de næringsstoffer som planterne skal bruge. Indkøbt foder tilfører ejendommen nogle næringsstoffer, som til dels afbøder problemerne med udpining af jorden for visse næringsstoffer, og andre giver måske i overmål.

Der er dog et par problemer ved denne model.

Dels er det ikke bæredygtigt, at man henter næringsstoffer fra andre jorder, dels er der problemet med tesen om, at husdyr er et af de store klimaproblemer!

For lidt kvælstofgødning er det største problem for udbytter og manglende proteinindhold i afgrøderne for økologisk driftsform. Man er derfor interesseret i at dyrke bælgplanter, der udnytter luftens kvælstof, f.eks. ærter, kløver, hestebønne og lucerne, som kræver store mængder fosfor og kalium.

Det er udmærket at bruge kløver i marken, men det skal nævnes, at bælgplanter hører til de største syndere mht. udledning af kvælstof til vandmiljøet, langt mere end f. eks. mineralsk kvælstofgødning!

At økologisk landbrug leverer gode kvalitetsvarer som efterspørges af en del, skal der ikke herske tvivl om. I Danmark har vi meget dygtige og veluddannede landmænd, både økologiske og traditionelle brug.

Der er en del mennesker, der efterspørger økologiske varer, de kan være trygge ved, at de får en god kvalitet. Men der er intet grundlag til at forherlige disse udmærkede produkter på bekostning af kvalitetsprodukterne fra traditionel landbrug, der er ingen videnskabelige forsøg, der viser nogen større forskel i sundhedseffekter for økologiske varer. Faktisk er det forbudt at forherlige økologiske varer som mere sunde og velsmagende.

Økologisk landbrug er mest kendt for at undlade kemiske planteværn – sprøjtning. Her er der dog enkelte undtagelser, idet man tillader visse stoffer anvendes.

I dag beskyttes økologisk landbrug i nogen grad af de naboer, der sprøjter deres afgrøder for at forebygge eller bekæmpe angreb på afgrøderne, smittetrykket er langt mindre, end med 100% økologi.

At udbytterne er mindre i økologien er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, selv om økologien ikke bygger på forsøg med vejninger og analyser. Men adskillige målinger viser, at udbytterne reduceres med ca. 1/3 (ca. 30-40%). Reduktionen i udbytterne må påregnes at øges i takt med en øget udbredelse.

Økologer fortæller gerne om nogle såkaldte forsøg, som er foretaget i bl.a. Afrika, hvor der er sket en fordobling med økologiske metoder. Det er dog ren fup, for de udbytter man nævner, bygger ikke på målinger, men på frivillige tilbagemeldinger fra brugerne. Det er noget fuskeri!

Ikke desto mindre flyder medier over med beretninger om disse ”forsøg”, så mange får den opfattelse, at man med ”agroøkologiske metoder” generelt kan øge udbytter i økologiske arealer i alle lande – også i Danmark!

I Afrika benyttede man sig af nogle såkaldte ”agroøkologiske” metoder. Det er skam udmærkede løsninger, som dansk landbruget har anvendt i mere end 100 år. Sædskifte, brug af kompost og husdyrgødning o. lign. Desværre prøvede man ikke de moderne metoder med mineralske gødninger eller med kemisk planteværn. Ej heller prøvede man egnede GMO-planter med indbygget resistens mod skadedyrsangreb.

Hvad er konsekvenserne indførsel af global økologi? Spørger man økologer eller det nye politiske parti ”Alternativet”, så får man ingen svar. Men svaret kendes udmærket!

Eksperterne siger, at global økologi vil medføre nedgang i skov- og naturarealer, hvis man skal skaffe mad nok til en stadig stigende befolkning, der på global plan hvert år vokser med en størrelse svarende til Frankrigs befolkningstal!

Med global økologi kan vi kun brødføde de antal mennesker, vi havde i 1950-erne, altså ca. 2-3 mia. mennesker.  FAO har for længst forstået problemet. Se kap. 6 fra deres rapport ”Save and Grow”:

Den gode nyhed er, at her i Danmark vil vi uden tvivl have mad nok til os selv. Den dårlige nyhed er, at hvis man ikke formår at dæmme op for befolkningstilvæksten, vil sult blive et stigende problem.

Men ”Alternativet” mfl., kan roligt feste videre og nyde naturen – mens vi har den. Der går mange år inden vi skal afbrænde Rold Skov for at skaffe mad til planter og mennesker.

16 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.