SvedjebrugI dette gæsteindlæg fra Cand Agro Per A. Hansen afmonteres myten om det økologiske landbrugs miljøvenlighed.

Mange mener at økologien er svaret på fremtidens landbrug, båret frem af mediernes noget inkompetente meninger om miljø, landbrug o. lign.

Mange mener at 100% økologi sagtens kan praktiseres, for det har vi jo før praktiseret for flere hundrede år siden. Vore forfædre fandt imidlertid ud af, at udbytterne faldt katastrofalt efter nogle års dyrkning, men man fik store udbytter når man dyrkede afgrøderne i asken på afbrændt skov – det såkaldte svedjebrug. Den metode anvendes i øvrigt stadig i visse steder.

Man ved ganske præcist, hvad planter skal have til rådighed for at trives normalt – der er 14 mineralstoffer som er essentielle for normal plantevækst – foruden kulstof og vand. Mangler blot et enkelt af de 14 mineralstoffer, vil planten mistrives. Minimumsloven siger, at det er det næringsstof, der findes i mindste mængde, der bestemmer udbyttet!

Det var de efterladte mineralstoffer, der gav planterne de manglende næringsstoffer i fortidens svedjebrug.

100 % økologi som vi kender i dag, er ikke bæredygtigt. Der fjernes ganske enkelt flere næringsstoffer med afgrøden, end der tilføres!

Det har den konsekvens, at jorden udpines for næringsstoffer over en årrække. Loven om massens konstans gælder også for økologi!

I Danmark er arealet med økologi endnu så beskedent, at der ikke er noget større problem i at skaffe planterne næringsstoffer som kompensation for der, det forsvinder med salget af produkter.

Traditionelt landbrug benytter erstatningsprincippet. Man opstiller en næringsbalance for afgrøderne og erstatter de stoffer, der er fjernet fra marken med afgrøden og på anden måde. Til kontrol tages med mellemrum jordprøver for visse stoffer såsom kalium og fosfor, så man ved hvor meget plantetilgængelige mængder, der findes.

Økologisk landbrug bruger ikke næringsbalancer eller foretager forsøg, man er afhængig af husdyr, der kan levere en del af de næringsstoffer som planterne skal bruge. Indkøbt foder tilfører ejendommen nogle næringsstoffer, som til dels afbøder problemerne med udpining af jorden for visse næringsstoffer, og andre giver måske i overmål.

Der er dog et par problemer ved denne model.

Dels er det ikke bæredygtigt, at man henter næringsstoffer fra andre jorder, dels er der problemet med tesen om, at husdyr er et af de store klimaproblemer!

For lidt kvælstofgødning er det største problem for udbytter og manglende proteinindhold i afgrøderne for økologisk driftsform. Man er derfor interesseret i at dyrke bælgplanter, der udnytter luftens kvælstof, f.eks. ærter, kløver, hestebønne og lucerne, som kræver store mængder fosfor og kalium.

Det er udmærket at bruge kløver i marken, men det skal nævnes, at bælgplanter hører til de største syndere mht. udledning af kvælstof til vandmiljøet, langt mere end f. eks. mineralsk kvælstofgødning!

At økologisk landbrug leverer gode kvalitetsvarer som efterspørges af en del, skal der ikke herske tvivl om. I Danmark har vi meget dygtige og veluddannede landmænd, både økologiske og traditionelle brug.

Der er en del mennesker, der efterspørger økologiske varer, de kan være trygge ved, at de får en god kvalitet. Men der er intet grundlag til at forherlige disse udmærkede produkter på bekostning af kvalitetsprodukterne fra traditionel landbrug, der er ingen videnskabelige forsøg, der viser nogen større forskel i sundhedseffekter for økologiske varer. Faktisk er det forbudt at forherlige økologiske varer som mere sunde og velsmagende.

Økologisk landbrug er mest kendt for at undlade kemiske planteværn – sprøjtning. Her er der dog enkelte undtagelser, idet man tillader visse stoffer anvendes.

I dag beskyttes økologisk landbrug i nogen grad af de naboer, der sprøjter deres afgrøder for at forebygge eller bekæmpe angreb på afgrøderne, smittetrykket er langt mindre, end med 100% økologi.

At udbytterne er mindre i økologien er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, selv om økologien ikke bygger på forsøg med vejninger og analyser. Men adskillige målinger viser, at udbytterne reduceres med ca. 1/3 (ca. 30-40%). Reduktionen i udbytterne må påregnes at øges i takt med en øget udbredelse.

Økologer fortæller gerne om nogle såkaldte forsøg, som er foretaget i bl.a. Afrika, hvor der er sket en fordobling med økologiske metoder. Det er dog ren fup, for de udbytter man nævner, bygger ikke på målinger, men på frivillige tilbagemeldinger fra brugerne. Det er noget fuskeri!

Ikke desto mindre flyder medier over med beretninger om disse ”forsøg”, så mange får den opfattelse, at man med ”agroøkologiske metoder” generelt kan øge udbytter i økologiske arealer i alle lande – også i Danmark!

I Afrika benyttede man sig af nogle såkaldte ”agroøkologiske” metoder. Det er skam udmærkede løsninger, som dansk landbruget har anvendt i mere end 100 år. Sædskifte, brug af kompost og husdyrgødning o. lign. Desværre prøvede man ikke de moderne metoder med mineralske gødninger eller med kemisk planteværn. Ej heller prøvede man egnede GMO-planter med indbygget resistens mod skadedyrsangreb.

Hvad er konsekvenserne indførsel af global økologi? Spørger man økologer eller det nye politiske parti ”Alternativet”, så får man ingen svar. Men svaret kendes udmærket!

Eksperterne siger, at global økologi vil medføre nedgang i skov- og naturarealer, hvis man skal skaffe mad nok til en stadig stigende befolkning, der på global plan hvert år vokser med en størrelse svarende til Frankrigs befolkningstal!

Med global økologi kan vi kun brødføde de antal mennesker, vi havde i 1950-erne, altså ca. 2-3 mia. mennesker.  FAO har for længst forstået problemet. Se kap. 6 fra deres rapport ”Save and Grow”:

Den gode nyhed er, at her i Danmark vil vi uden tvivl have mad nok til os selv. Den dårlige nyhed er, at hvis man ikke formår at dæmme op for befolkningstilvæksten, vil sult blive et stigende problem.

Men ”Alternativet” mfl., kan roligt feste videre og nyde naturen – mens vi har den. Der går mange år inden vi skal afbrænde Rold Skov for at skaffe mad til planter og mennesker.

16 Comments

  1. Karsten Petersen says:

    Sikke dog en masse udokumenterede påstande.
    Det ville gavne debatten hvis man holdt sig til fakta i stedet for at opdigte en masse fanatiske historier.

    • Karl Iver says:

      Alt der står i indlægget er faktuelt. Det er er økologerne, der ikke holder sig til fakta.

      • Karsten Petersen says:

        OK, hvor er dokumentationen for det faktuelle?
        Det er holdninger, og holdninger er ikke fakta.

        • Karl Iver says:

          Det er gymnasialt lærebogsstof at udbytterne er væsentligt mindre end i industrielt landbrug. Det er dig der skal dokumentere at den samlede globale viden om landbrugsproduktion er forkert. Ikke os andre.
          http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_mad-til-milliarder/filer/mtm_ipad_kap3.pdf/
          “Det økologiske høstudbytte bliver næsten
          altid mindre end det konventionelle, fordi der
          bliver tildelt en lavere kvælstofmængde og
          ikke sprøjtes med pesticider (Figur 3.4). Det er
          primært, fordi fotosyntesen bliver nedsat, når
          kvælstof-indholdet i planten falder. Det betyder,
          at planten producerer færre kulhydrater
          og dermed danner færre frø. Desuden bruger
          planten mere energi til at bekæmpe skadedyr
          og sygdomme, når der ikke sprøjtes med pesticider.
          Hvis planten var beskyttet af pesticider,
          ville den primært bruge energi til at danne biomasse
          og dermed producere et højere høstudbytte.
          Som tommelfingerregel er udbytterne i
          det økologiske jordbrug typisk 20-60 % lavere
          end i det konventionelle.”

  2. cand agro Folmer Kjelstrup says:

    Godt at få realiteterne på plads i relation til økologi!

  3. Steffen says:

    Der er en del påstande som jeg rigtigt gerne ville se uddybet eller høre mere detaljeret om. Så jeg kunne henvise til noget næste gang jeg fik tåbelige påstande smidt i hovedet. Især den med økologi i Afrika og hvilke sprøjtemidler det er økologerne må bruge.

  4. Hvor er det dejligt, at nogle tør sige det, som majoriteten ikke tør tro på. Hvor ville det klæde den danske presse at trykke denne type artikler, og vise på eks. DR hvad der ligger til grund for den levestandard og de resultater vi i Danmark har opnået gennem generationer, og forsat er et ledende land på dette område. Men vi lever i et uoplyst mørke, der ikke gider beskæftige sig med fagkundskab, men derimod hurtig og følelsesladet pangjournalistik.
    Jeg sendte nogle artikler til flere (seriøse) aviser, men ingen havde lyst eller resourcer til at følge op på det. Så fagligheden har lidt udsigter. Men tak for en god historie.

  5. Ernst Hørlück says:

    Fup eller fakta? Som man spørger får man svar! Prøv at spørge økologiske forskere om økologi i stedet for hos Ålternativet. Kører du din bil til frisøren for at få den repareret, Per Hansen? Hvem er du finansieret af?

  6. Karsten, hvad mangler du af dokumentation? At der fjernes flere næringsstoffer fra ejendommen ved salg, end der tilføres er vel klart nok?
    Økologers brug af sprøjtemidler, se venligst reglerne for økologi. Det drejer sig bla. om bestemte pyrethroider m.v.
    Det ville være lidt lettere, hvis evt. kritiske bemærkninger kunne være noget mere konkrete.
    Niels, når jeg nævner “Alternativet” skyldes det, at jeg forgæves har forsøgt at råbe dem op. Indlæg ignoreres.
    Økologiske forskere, hvem? Jeg har da været på Foulum for at de økologiske forsøg. Der var ingen, ingen vejninger eller målinger, men en masse notater.
    Generelt ser det ud til I har sprunget over referencerne?
    Hvad efterlyser I? Har i læst kilden fra FAO?
    Steffen, de påståede påstande om økologi i Afrika er da taget direkte fra UNEPS rapport. Du kan selv se, hvad de skriver vedrørende udbytterne, der ikke er målt, man har ladet brugerne selv melde tilbage om avlen.
    https://www.dropbox.com/s/c18v9zsqj34w7up/Agrookologi.bmp?dl=0¨

    Jeg mangler jeres kommentarer til behovet for areal, hvis kloden skal brødfødes? Skal vi tage skove og naturarealer i brug, hvis der indføres global økologi? Eller hvad foreslår i?

    • Karsten Petersen says:

      Jeg mangler bl.a. dokumentation for, at kløver udleder mere kvælstof end mineralsk gødning.

      Eller at økologer afbrænder skov for at skaffe næringsstoffer. Der bliver brændt langt mere skov af i f.eks. sydamerika, fordi det konventionelle brug der udpiner jorden.

      Det er naivt at sige, at konventionel brug og GMO er nødvendigt for at skaffe fødevarer nok til jordens befolkning. Hvad så når vi er så mange, at det heller ikke rækker? Og hvad med rent vand og energi til opvarmning/nedkøling/madlavning/transport?

  7. Karsten, den dokumentation er for længst foretaget af lysimeterforsøgene på bl.a. Askov Forsøgsstation.
    Den største udleder er lucerne, derefter rødkløver og hvidkløver.
    Det samme resultat er fundet andre steder.
    Kvælstofudvaskningen sker jo ikke i planternes vækstperiode, men overvejende om foråret, idet den nitrat, der dannes pga. jordens mikroorganismer om efteråret, ikke optages af planterne. For bælgplanternes store og kvælstofrige rodsystem drejer det sig om særdeles store mængder.
    Du har misforstået det lidt, det er ikke økologer, der afbrænder skovene, men afbrændingen øges i takt med nedgangen i mængderne af producerede fødevarer. Derfor er global økologi den største fare for regnskove, idet den giver mindre udbytte pga. manglende gødskning.
    Konventionel udpiner ikke jorden, de sørger jo for, at erstatte de næringsstoffer, som fjernes fra jorden ved salg af afgrøder, udvaskning m.v.
    Hvis der er flere mennesker end vi kan brødføde, så løses problemet ved, at flere dør af sult, end der gør pt. Sådan fungerer naturen.
    Rent vand og energi er et andet emne, der ikke har ret meget med landbrugsdrift at gøre, den største fare for drikkevandet er bakteriel forurening.

  8. Karsten, her er lidt læsning, se i øvrigt min reference til “Save and Grow” ovenfor.
    Dyrket – udyrket: https://www.dropbox.com/s/2v086trihhb2p13/img503.jpg?dl=0
    Sædskifteforsøg: https://www.dropbox.com/s/ng8yq3ipa0qy62r/img449.jpg?dl=0

    Økologisk landbrug udfører ikke forsøg og kan ikke dokumentere noget af det, du fremfører. Hvis du har materiale, der underbygger dit indlæg, så vil jeg da meget gerne se på det.

  9. Tak til Per A. Hansen for et stadigt hidsigere forsvar for konventionelt landbrug.
    Der er ingen tak til Per A. Hansen for upålidelige links til hans mystiske Dropbox-indhold.

  10. Der har sneget sig fup ind i Karl Iver Dahl-Madsens gæsteskribents fabuleringer over emnet økologi.

    Det er prægymnasialt lærebogsstof at landbruget i danmark i ca 6000 år dyrkedes uden kemiindustriens medvirken, læs: Økologisk.
    Det der tydeligvis forvirre Karl Iver Dahl-Madsen og hr Hansen er nok at traditionelt landbrug først officielt fik navnet økologi i 1866.
    Grunden til giftfrit traditionelt landbrug i tillæg fik navnet økologi skyldes konventionelt landbrugs begejstrede tillid til alle nye kemikalier inklusiv det nu forbudte DDT.

    Samme tillid deles ikke af stadig flere forbrugere der ønsker sunde giftfri og bæredygtigt producerede fødevare, det viser stadig øget efterspørgsel på økologiske fødevare gennem mere end 30 år.

    Der er hverken fremtid eller logik i konventionelt landbrugs tilhængere oftere og oftere med urette betegner kemi-baseret landbrug som traditionelt, i bedste fald er det forfejlet grønvask.

    • Karl Iver says:

      Tja, semantikken kan du have for dig selv. Kendsgerningen er stadig, at økologisk jordbrug skader natur & miljø, fordi det bruger for meget plads. Og sundheden fordi det gør sund frugt og grønt unødigt dyrt.
      Om DDT er kun at sige, at manglende anvendelse af DDT på grund af kemisk analfabetisme har kostet millioner af menneskeliv.

      • >>økologisk jordbrug skader natur & miljø, fordi det bruger for meget plads<<.

        Det er ikke en naturlov at 80 % af landbrugsjorden skal anvendes til dyrefoder. Med 100% økologisk fødevareproduktion vil vi kunne eksportere fødevare for mange milliarder , og med bedre samvittighed.

        Sund giftfri økologisk frugt og grønt er billigere end konventionelt hvis miljøgevinsten medregnes, eller moms fjernes grundet mindre miljøbelastning, eller der indføres afgift for den belastning kemien udgør. Større økologisk fødevareproduktion gavner tillige beskæftigelsen.

        Betegnelsen kemisk analfabetisme som Karl Iver Dahl-Madsen anvender om fravalget af DDT lyder ikke som fornuft snarere som kryptisk grønvask på linje med det udbredte forsøg på med urette at kalde konventionelt landbrug for traditionelt.