Klimaalarmismen fortsætter med at prøve at skræmme folk fra liv og sans med sine dommedagstrusler om en mulig forøget temperaturs negative indflydelse på den globale fødevareproduktion efter devisen:

Vi dør alle sammen af sult, hvis vi ikke øjeblikkeligt stopper med at bruge fossile brændstoffer.

Dette udsagn er lodret forkert af en del gode grunde:

  • Vi lever nu i en geologisk set relativt kold tid. I kultiden, som var meget varmere og vådere end nu, var planteproduktionen ligeledes meget højere end nu. Det er resterne af de planter, vi nu lever af at forbrænde.
  • Af lærebog side 1 om plantefysiologi fremgår, at enhver planteart har et temperaturoptimum. Og rigtig nok, hvis temperaturen er lig med eller højere end dette optimum vil en temperaturforøgelse bevirke en nedgang i væksten. Men hvis temperaturen er lavere end optimum vil væksten øges. Og det er tilfældet i meget store områder på jorden. Bl.a. Danmark hvor vi i de senere år har øget produktionen af majs, som er en varmekrævende plante. Selv vin dyrkes nu i Danmark. Og i Canada og Sibirien er der plads nok til at forsyne hele jorden med mad, hvis der bliver lidt varmere.
  • Af samme lærebog kan læses, at temperaturen kun er en, og endog ikke en særlig betydningsfuld faktor, for planteproduktionen. Langt vigtigere er lys, vand, tilgang af næringsstoffer: C, N, P og fraværet af predatorer og sygdomme. Bl.a. derfor vil selv en negativ indflydelse af temperaturen i varme områder let kunne modvirkes ved bedre gødskning og anvendelse af pesticider. I Afrika nu er arealudbyttet 1-2 tons/Ha, mod 8-10 i DK. Der må siges at være plads til forbedringer.
    Allerede nu har det forøgede indhold af CO2 i atmosfæren medført en forøgelse af den globale primærproduktion på 5-10 %
  • Alarmismen forudsætter endvidere, at landmænd er idioter, som uanset vejret insisterer på at dyrke afgrøder, der vokser dårligt. Sådan er det ikke. Landmændene tilpasser sig lynhurtigt til nyt vejr og klima og udvikler og anvender afgrøder optimalt i forhold til de givne vilkår.

Uanset klimaændringer eller kan  jordens landmænd (og vandmænd) sagtens forsyne hele verdens befolkning på 10 mia. kr. med fuldgod kost, inklusive kød. Det forudsætter blot at den økonomiske vækst i de fattige lande får lov at udvikle sig med fuld kraft, så alle har råd til at købe maden.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.