Rødgrønne politikere og NGO’er har kun ét svar på problemer med truede dyrearter: Forbud og stop for dit og dat.

Men forbud kan have utilsigtede konsekvenser, f.eks. forøget sort aktivitet og kriminalitet, som skader mere end det gavner.

Forbud og boycots forhindrer også en god og effektiv forvaltning, nemlig belønning af de gode kræfter, i dette tilfælde åleopdrætterne, der gør noget for at redde ålen. Åleopdrættere er som andre forretningsfolk – og i modsætning til rødgrønne idealister – forankret i virkeligheden.

DTU-Aquas rapport om udsætning af ål konkluderer, at problemstillingen ikke er godt nok undersøgt. Det er endnu ikke dokumenteret, at åleudsætning gavner bestanden, men det er heller ikke modbevist.

DTU’s åleforskere lobbyer hårdt for at skaffe sig penge til at undersøge forholdene bedre. Det ville de næppe gøre, hvis de anså åleudsætning for håbløst. Tværtimod, anser de det, på basis af almindelig sund fornuft, som gavnligt. Men hvor gavnligt ved ingen.

Greenpeace kritiserer blandt andet åleopdrætterne for at lave for få og små udsætninger. Det ville således give mening, hvis Greenpeace arbejdede for at øge udsætningerne. I stedet for som nu at prøve at slå det åleopdrætserhverv ihjel, som kan producere sætteål, og som arbejder for at løse reproduktionsproblemet.

Det er uansvarligt og skadeligt for ålens overlevelse, at Greenpeace og andre velmenende grønne kræfter, fortsætter med deres golde forbudspolitik. De burde søge fælles løsninger med det erhverv, der om nogen er interesseret i at bevare ålebestanden.

Enhver forbruger kan gøre sit til at redde ålen – køb flere opdrættede ål . De smager godt både med og uden en snaps til.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.