“Jeg forlanger, at der skal være større faglig enighed om den målemetode, der anvendes i vandplanerne. Hvis forskerne ikke kan nå frem til den enighed, må vi kassere den nuværende målestok. Jeg vil simpelthen ikke være med til at indføre planer, som bygger på et så usikkert grundlag”
Fødevareminister Henrik Høegh (V)

Læs Miljøplaner smuldrer på epn.dk

Min kommentar:
Det faglige grundlag for vandplanerne er tyndt til grænsen af det ubrugelige. Miljøbureaukraterne i Danmark skader både miljø og produktion.

Den store viden, man har indsamlet gennem snesevis af år for et beløb af en kvart milliard om året om dansk vandmiljø, er slet ikke brugt i fornødent omfang.

Det er ikke kun ålegræsværktøjet, der er alt for usikkert til at kunne stå alene. Der er ikke heller ikke taget hensyn til den internationale transport af stoffer henover det danske luftrum og gennem de danske farvande. Alene langs den jyske vestkyst løber der en halv million tons kvælstof netto nordpå / år. (jvnf. de samlede N-tab fra dansk fødevareproduktion på ca. 200.000 ton/år).

Endvidere fikseres der altid for meget på kvælstof, og der tages alt for lidt fat på andre problemstillinger som den fysiske ændring af fjord, kyst og hav.

Endelig er det pinligt, at miljøbureaukraterne påstår, at vi skal gennemføre nogle umulige indgreb inden 2015, når alle de lande vi kan sammenligne os med godt kan vente til 2027.

Comments are closed.