Et kvantespring for dansk akvakultur

by admin

Dansk Akvakultur offentliggjorde 21. november 2011 en pressemeddelelse, der i dag er optaget i Grovvarenyt nr. 47 (side 11).

Æg fra danske avlsdambrug er i høj kurs over hele kloden. Danmark har en lang tradition for avlsarbejde på fisk, som hidtil primært har været baseret på traditionel familieavl og masseselektion.

Med et tilskud fra fødevareministeriet og EU og implementering af de nyeste avlsteknikker, sættes der turbo på for at fremme genetiske egenskaber, som er vigtige for fiskens opvækst.

Kokke kigger på dambrug

by admin

Flere og flere får øjnene op for fordelene ved opdrættede fisk. DR1 bragte for nylig en fin omtale af erhvervet, da Jamie Olivers australske kokkeskole (afsnit 6) besøgte et dambrug.

Find omtalen på DR1, mandag 19. september kl. 20.00 (ca. 25 minutter inde).

Solen er vigtig for jordens temperatur

by admin

Det ser ud til, at Henrik Svensmark fortsat har ret. Solen er vigtig for jordens temperatur. Et stort internationalt fysikeksperiment støtter nu den danske professors teori om, at solaktivitet har stor indflydelse på skyerne og dermed på klimaet. CERNs eksperiment er offentliggjort i Nature:

Cloud formation may be linked to cosmic rays

I lommen på bureaukrater

by admin

Hvis der skulle være nogen, der i tvivl om, at Dansk Landbrug er i lommen på bureaukrater, så kast et blik på denne meddelelse fra Plantedirektoratet om “korsblomstrede efterafgrøder”.

Sort snak.

Naturromantisering

by admin

I denne uge anmelder Morten Ebbe Juul Nielsen i Weekendavisen Andrew Potters bog The Authenticity Hoax. Om implikationerne af naturromantisering hedder det:

“En af de mere uhyggelige er alarmistiske naturforkæmpere, der næsten svælger i fantasier om verdens (i hvert fald Vestens) undergang på grund af vores fremmedgjorte og kunstige produktion og liv. Den kommende økologiske dommedag vil udrense os for al den kapitalisme og rettighedstænkning, der har fjernet os fra den naturlige orden og balance.”

Læs Weekendavisen #27, Ideer, side 10, Den bedrageriske ægthed (ikke online).

The Authenticity Hoax

Klimaapati og misinformation

by admin

Politiken bragte fredag den 17. juni 2011 et debatindlæg af Jens Raunsø Jensen (artiklen er ikke online):

Jens Raunsø Jensen, der er lektor i agrohydrologi på Institut for Grundvidenskab og Miljø, Københavns Universitet, går i rette med Torben Chrintz fra Concito, der på sin side har brokket sig over klimaapati blandt politikerne.

Concito giver urigtige oplysninger, der fører til mytedannelse, hvilket medfører netop klimaapati og i sidste ende skader deres forsøg på at redde planeten fra mennesket. Torben Chrintz har bl.a. påstået, at 2010 var det varmeste år målt nogensinde. 2010 var imidlertid det næstvarmeste år efter 1998. Hos Concito mener man tilsyneladende, at overdrivelse fremmer forståelsen. Man behøver åbenbart heller ikke verificere sine påstande, når man mener at have ret.

“TC burde samtidig have oplyst læserne om, at den globale temperatur i de sidste 10-15 år ikke er steget så markant (om overhovedet) som i tidligere årtier, på trods af fortsatte CO2-udledninger. En glædelig nyhed, skulle man tro.” skriver Jens Raunsø Jensen.

Der er ingen dokumentation for, at ekstreme klimahændelser skyldes menneskeskabte klimaforandringer, snarere tværtimod, fastslår Jens Raunsø Jensen endvidere i indlægget, der er fyldt med kildehenvisninger til bl.a. American Meteorological Society, Nature Geoscience og Cowi/SVK-DMI 2003 om ekstrem regn på vore breddegrader.

Det bliver efterhånden sværere for IPCC at lukke munden på folk ved at hævde, at der er konsensus om årsagen til klimaforandringer. The science is no way near settled!

Alle dyr er lige…

by admin

...men nogle dyr er mere lige end andre

Vindmølleskrot er ved at udvikle sig til en stor miljøbelastning. De gamle vinger kan ikke genbruges, og indenfor 10 år skal 4.500 vindmøller kasseres. En vindmølles levetid er omkring 20 år.

“Når en vindmølle er i drift, producerer den grøn energi, men når den er slidt op, så udgør den pludselig et problem. Der findes i dag ikke nogen konkret løsning på at genanvende vinger fra vindmøller,” siger seniorudviklingsingeniør Tom Løgstrup Andersen fra Risø-DTU til Børsen.

I dag deponeres vindmølleskrottet på lossepladser eller brændes af. Gisp!

Nu har miljøminister Karen Ellemann (V) afsat seks millioner kroner til at undersøge, hvordan man kan skrotte vindmøllerne på en mere miljøvenlig måde.

Det er hykleri, at man ved politisk korrekte indgreb over for naturen og miljøet ”glemmer” at forlange de samme grundige miljøvurderinger, som man forlanger af f.eks. fødevareproducenter. Nogle producenter er åbenbart mere lige end andre.

Læs Gamle vindmøller er et kæmpe miljøproblem på 180grader.

Hvad siger Kammerat Napoleon?

IPCC i seng med Greenpeace

by admin

Vedvarende energikilder kan stå for 80% af verdens energi i midten af århundrede, hvis regeringerne gør det, der skal til. Det konkluderer IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) i sin nyeste rapport.

IPCC-rapporten har sjovt nok fået dikteret sin konklusion af Greenpeace i samarbejde med den alternative energiindustri. Her kan man vist tale om en interessekonflikt af de helt store.

Rapporten viser med andre ord ikke spor andet, end at Greenpeace mener, vi kan løse problemer med klimaforandringer fuldstændigt ved hjælp af vedvarende energi. Dette var vi jo ellers en del, der godt vidste i forvejen.

Det er naturligvis helt uacceptabelt, at de virksomheder, der tjener (skatte)penge på at levere alternativ energi bestemmer, hvad IPCC skal konkludere. Tænk hvis rapporten havde konkluderet, at fossile brændstoffer har visse fordele, og denne konklusion var plantet af olieindustrien. Der ville lyde et ramaskrig!

De rødgrønne NGO’er er som sædvanligt løsrevet fra virkeligheden, og hermed skader de deres egen sag. Det er fuldstændig urealistisk at reducere så drastisk i fossile brændstoffer på så kort tid, når man samtidig endnu hurtigere ønsker at udfase det rapporten kalder “dirty, dangerous nuclear power”.

Læs hele Mark Lynas’ indlæg New IPCC error: renewables report conclusion was dictated by Greenpeace

Rødgrønne Greenpeace

Det er svært at spå…

by admin

I 2008, da olieprisen nåede over 140 dollars pr. tønde, spåede eksperter, at den snart ville stige til 200. Få måneder senere faldt prisen til 30 dollars.

I 1967 spåede eksperter, at Sovjetunionen ville være en af de hurtigst voksende økonomier i år 2000. Da var Sovjetunionen simpelthen forsvundet fra landkortet.

I 1950erne (og i 1968) spåede biologen Paul Erhlich, at Vesten stod over for en befolkningstilvækst, der ville medføre hungersnød. Kan du stave til “fedmeepidemi”, Paul?

I bogen Future Babble: Why Expert Predictions Fail – and Why We Believe Them Anyway skriver Dan Gardner, at eksperternes spådomme har vist sig omtrent lige så præcise som tarot-kort. Alligevel labber medierne stadig deres skråsikre vurderinger i sig.

Nogle eksperter tager mere fejl end andre. Det er de såkaldte “pindsvin”, der baserer deres spådomme på store teorier, f.eks. marxisme. De er tilsyneladende ganske immune overfor data, der peger i en anden retning.

Andre eksperter, de såkaldte “ræve”, er mere virkelighedsorienterede og derfor knap så skråsikre i deres analyser. De – vi! – tager også fejl. Men rævene justerer dog som regel de forkerte teorier.

Massemedierne værdsætter ikke rævenes nørdede og tvivlende tilgang. Massemedierne tiltrækkes af bombastiske udsagn og opsigtsvækkende dommedagsscenarier. Derfor dominerer pindsvinene mediebilledet.

Læs mere om Future Babble på Dan Gardners hjemmeside.

Future Babble fås hos Amazon

Farvel til ubrugelig Kyoto-proces

by admin

Rusland, Japan og Canada har meddelt G8, at de ikke ønsker at deltage i anden runde af Kyoto-aftalens CO2-reduktioner.

Og USA har gentaget sit standpunkt om at blive uden for aftalen.

Klimabureaukraterne har dermed gode grunde til at anlægge bekymrede miner, når de mødes til champagne og canapeer på konferencen i Sydafrika den 28. november 2011.

Læs hele artiklen Kyoto deal loses four big nations i The Sidney Morning Herald.

Sider:1234»