Grundvand og pesticider

by admin

Hele diskussionen om pesticidernes giftighed er stærkt overdrevet. Det er pesticider, vi taler om, dvs. stoffer der er giftige for andre organismer end mennesker. Det er da rigtigt, at de stoffer, der blev brugt i starten var meget bredspektret toxiske også for mennesker. Men efterhånden udvikles jo stoffer (minimidler) der er mere specifikke for det givne problem, kan gå ned på artsniveau og angribe en bestemt artspecifik del af organismens biokemi, og dermed både være overordentlig giftige over for en given art og helt ugiftige over for alle andre arter.

Læs hele min Vand og ord-klumme fra 1998

København fører krig mod vandet

by admin

Inde: Økologisk vandforvaltning, Ude: Kloakering og spildevandsrensning

Det er dumt at bruge vand af drikkevandskvalitet til at skylle toiletter med. Men vi gør det alligevel af mange gode (og mindre gode) grunde. Jeg har i andre sammenhænge kritiseret vandmiljøplanen for i alt for ringe grad at være fagligt baseret: den lægger vægt på fosforfjernelse i det marine miljø, hvor fosfor ingen effekt har, og den bruger de fleste af ressourcerne på at angribe de mindste kilder (byer vs. landbrug).

Men i grunden forekommer det mig, at det største problem ved vandmiljøplanens stærke vægtning af rensningsanlæg er, at den fastlåser vores vandplanlægning i en tilstand med alt for stor vægt på kloakering og spildevandsrensning.

Læs hele min klumme i Vand & Jord fra 1995.

Fantasiløs fremtidsforskning

by admin

Teorierne om klimaforandringer bygger på fantasiløs fremtidsforskning. Det er problematisk, at hele klimadiskussionen handler om business as usual-scenarier, der dybest set er ubrugelige.

Modellerne går nemlig ud fra, at verden bliver ved med at være, som den er.

“Det virker som en ret nørdet teknologisk fremskrivning af tingene. Der sker dramatiske ændringer af vores måde af anvende teknologien på. Hvad nu hvis man lavede et scenarie, hvor man antog, at verden bliver ved med at ændre sig lige så meget, som den allerede har gjort det. Så har vi ikke de problemer om 100 år.”

Så har vi nogle helt andre problemer, kunne man tilføje.

Sigourney Weaver i Aliens

Læs hele artiklen fra Ingeniøren, 2006, Iltsvind & Drivhus på Vand & Ord.

Danmarks natur og miljø – år 2027

by admin

I 2007 tillod jeg mig i min klumme i Vand & Jord at skue lidt ud i fremtiden på miljøområdet.

Det blev til historien om, hvordan Danmarks natur og miljø kommer til at se ud i år 2027, som er udløbet for det absolut seneste tidspunkt, hvor vandrammedirektivet skal være overholdt i Europa.

I talepapiret til natur- & miljøministeren ved indvielsen af Ringkøbing / Skjern naturparken den 1/7-2027 fremgik det bl.a. at:

“De nye svinefarme anbringes i vore dage ved Esbjerg og andre havnebyer, hvor det færdige produkt udskibes, og hvor foderet sejles ind fra de store marker i andre lande og på havet. På denne måde er det lykkedes de danske svineproducenter ikke at alene at følge med i den kraftige internationale markedsudvikling, men ligefrem at øge markedsandele, så vi nu kan imødese en dansk svineproduktion på 150 millioner svin om året.

Den kraftige udvikling af akvakulturerhvervet, som også er til stor gavn for Ringkøbing, har medført en mærkbar aflastning af dyrkningspresset på landjorden. I Nordsøen produceres millioner af tons fisk i åbent-vands havbrug bl.a. i tilknytning til udrangerede olieplatforme, og der dyrkes ligeledes muslinger og alger i store mængder direkte til menneskeføde og som foder til vanddyr og landdyr. Det massive fiskepres på Nordsøen er forsvundet – der fiskes kun rekreativt og efter specielle arter i små mængder – og den største del af Nordsøen er på vej mod den ønskede naturtilstand.

Natur- og miljøorganisationerne har fremmet denne dramatiske udvikling dels ved at forkaste symbolpolitikken om svinestop og havbrugsstop dels ved aktivt at lægge op til en kraftig teknologisk udvikling med resulterende afkobling af produktion fra miljøbelastning.”

Læs hele “talepapiret” i klummen Naturen & miljøet i Danmark i år 2027.

På havet er der plads

by admin

I efteråret 2007 fik jeg optaget to analysekronikker i Politiken om miljøproblemer og fødevareproduktion:

Teknologisk er der mange muligheder for at udnytte vand mere effektivt til fødevareproduktion. Men den afgørende faktor er politisk. Der er brug for frihandel med landbrugsvarer, således at fødevareproduktionen kan foregå på det bedst mulige naturgeografiske grundlag, dvs. hvor der er vand nok.

Havet har næsten ubegrænsede ressourcer til rådighed for fødevareproduktion. Som nævnt er der rigtig meget plads. Men endnu vigtigere kan planterne gro i saltvand, som der under ingen omstændigheder og nogen sinde kan blive mangel på. På havet er der endvidere tilgang til i praksis uendelig store mængder næringsstoffer. Allerede nu produceres der i akvakulturer mere 13 millioner tons planter på havet, knap 10 % af den samlede mængde af mad fra jordens vandområder.

Hundrede år fra nu af vil videnskaben og teknologien med sikkerhed være så fremskreden, at vi med dagens viden vil have svært ved at forstå den, og de praktiske problemer vi har nu, vil være løst og blive betragtet som trivielle…

Læs begge kronikkerne Hestekræfter, mad og energi.

Der er plads nok på havet

Interviewet af ESA

by admin

Som afdelingsleder på DHI blev jeg i forbindelse med vores lancering af Vandudsigten i 2008 interviewet af ESA (European Space Agency).

Let’s clarify it. What exactly is the Water Forecasting System doing?

I like to compare it to something more familiar to everybody: weather forecasting.
Most recent advances in hydraulic modelling, combined with meteorological forecasts, make it possible to provide twice-daily forecasts of hydrodynamics, advection/dispersion and numerous biological and chemical variables in 3 dimensions (waves, water levels, current directions and velocities as well as temperature, salinity, oxygen and chlorophyll). Currently, we produce a 5-days forecast.

Up to three years ago, input data were more sparse and irregular, derived from monitoring stations and boat field trips together, of course, with meteorological data forcing the system. We felt the need for a more spatially and temporally regular source and envisaged the potential of EO data. Finally, the collaboration with EOMD offered the opportunity we were looking for. Now, the system is ingesting data from several sensors aboard Envisat and other satellites, and this resulted in much improved performance.

Læs hele interviewet her.

Og selve Vandudsigten her.

Spis tang og bliv glad

by admin

Mmm tang

En artikel fra august 2010.

Tang er godt for sjælen. Tang forøger madglæden ved at tilbyde variation af smagsoplevelser og tekstur. Tang indeholder mange gode stoffer bl.a. omega 3 fedt, som holder hjernen i gang ved at sikre tilstrækkelig meget “fedt mellem ørerne”, forøger levetiden og forskønner udseendet. Det er derfor godt, at danskerne nu spiser mere og mere tang, og at Dansk Akvakultur har taget tangdyrkning på programmet.

Der er mange gode grunde til at dyrke tang.

Tangdyrkning foregår på havet, hvor der er plads, vand, og næringsstoffer i rigelige mængder og hele tangplanten kan udnyttes som føde til mennesker.

Der er ligeledes muligheder for at tang kan udvikles til råvare for produktionen af fiskefoder. Vi ved alle, at foderforsyningen er akvakulturens akilleshæl. Så længe vi ikke selv har styr på vores produktion af foder i modsætning til vores kolleger på land, men er afhængige en ustabil og begrænset forsyning af råvarer fra fiskeriet, kommer vi i klemme i forhold til andre animalske produktioner, idet vores foderpriser stiger uden, at det nødvendigvis resulterer i stigende priser på vores produkter. Dansk Akvakultur vil tage initiativ til at fortsætte og forstærke udviklingen med at erstatte “fangede” marine råvarer med dyrkede råvarer gerne i samarbejde med landbruget, som har vidst hvordan man gør i tusinder af år.

Tangdyrkning som “fangkulturer” er et vigtig element i anbefalingerne fra akvakulturudvalget og kan sammen med skaldyrsopdræt medvirke til på sigt at gøre havbrugene kvælstofneutrale.

Det er desværre også oppe i tiden at bruge tang til energiproduktion. Det er en total misforståelse. Den bygger bl.a. på en fejlagtig opfattelse af, at tang vokser hurtigere end andre planter. Det er ikke tilfældet, idet planteproduktion på friland og på havet er op ad til begrænset at mængden af lys. En stor produktion pr. arealenhed forudsætter kunstigt lys, og dermed et større energiinput end output. Hele tangplanten kan som nævnt spises af mennesker, så at bruge tang til energiformål svarer til at brænde korn, dvs. 1. generations bioenergi, en ide som er direkte utiltalende, og som bl.a. EU for lang tid siden har forkastet.

Tang kan dog godt få betydning for samfundets energiforhold, idet der er et potentiale for at tang kan dyrkes med et mindre energiinput end planter på land.

Flere af vore initiativrige havbrugere og skaldyrsopdrættere er allerede i gang på området. Der importeres for ca. 30 millioner kr. tang / år til Danmark til spiseformål. Ikke et kæmpebeløb, men nok til at sætte et par gode virksomheder i gang.

Godt held med tangspisning og tangdyrkning og fortsat god sommer.

Læs mere på det danske tangnetværk.

Spis flere ål

by admin

Et indlæg i juni i fiskehandlernes blad juli 2010.

Vel er ålen truet, og vel skal vi alle sammen gøre noget for at redde den. Men den åleboykot, som er foranlediget af velmenende grønne organisationer, er en helt forkert medicin.

Boykotten risikerer at slå åleerhvervet ihjel uden nogen som helst sikkerhed for, at ålen kan reddes. Tværtimod øges risikoen for ålen, da et velfungerende åleopdrætserhverv er den bedste garanti for, at den europæiske bestand af ål igen kan øges.

Åleopdrætterne bringer med stor succes ålene gennem de kritiske stadier fra glasål til sætteål fra 3-10 gram med en overlevelse på 80-90 %. Dødeligheden i naturen er i de samme stadier på over 90 %.

Ved udsætning af en passende mængde sætteål, f.eks. to ud af tre sætteål, vil bestanden derfor helt åbenbart få det bedre end ved helt at undlade at fange glasål og opdrætte sætteål og ål til konsum. Det ville være en rigtig god ide, at en del af indtægten ved salg af ål til forbrugeren gik til denne udsætning. Så ville forbrugeren sørge for, at to flotte robuste sætteål blev tilført naturen, hver gang hun spiste en ål.

Hvis denne udsætning sker de helt rigtige steder f.eks. i fjord- og kystområder, er der stor sandsynlighed for, at mange af disse ål ville vende tilbage til Sargassohavet og dermed medvirke til at ophjælpe og forøge bestanden.

Åleopdrætterne bakker både fagligt og økonomisk op om kunstig reproduktion af ål, et projekt med store perspektiver, men som uden erhvervsdeltagelse kun ville have akademisk interesse og derfor næppe kunne gennemføres.

Ved at spise danske opdrættede ål kan du som forbruger gøre en indsats for at redde ålen. God appetit.

Stegt ål på brune ris

Rent miljø – rent jammer

by admin

Grøn Vækst må trækkes tilbage. Med den plan kan dansk landbrug slet ikke konkurrere med udlandet, og det er altså forudsætningen for at skabe vækst, der kan sikre et godt miljø og dyrevelfærd.

Begrundelsen for Grøn Vækst har fra starten været det rene jammer, hvor miljøet får det værre og værre. Det passer ikke. På den lange bane er der siden syttenhundredtallet, hvor Danmark var ved at blive til en ørken på grund af afskovning, sket en støt forøgelse af skovarealet fra nogle få procent til det nuværende niveau ca. 12 %

På den korte bane er der siden 70’erne sket en dramatisk forbedring af vandmiljøet. Både vandløb, søer og kystnære områder modtager nu meget mindre mængder af forurenende stoffer end tidligere, og vi ser tydeligt, at det virker. Vi er slet ikke i mål endnu, men at fremstille det hele som en forværring er ikke rigtigt.

Læs hele min klumme fra 2008 på Vand & Ord: En plan for Danmarks natur.

Bah – humbug!

by admin

Jeg er godt træt af ordet “bæredygtig”. Da jeg underviste miljøingeniører i Thailand på Asian Instute of Technology forbød jeg dem at bruge S-ordet (Sustainable), og det var de unge mennesker ret glade for.

De kom fra fattige lande i Asien, hvor folk døde som fluer af drikkevand fyldt med lort og af indendørs røg fra afbrændt komøg. I nogle af landsbyerne gik folk rundt i en stadig bimmelim på grund af kronisk cyanidforgiftning fra dårligt renset maniok.

De unge ingeniørers prioriteter var klare; få en god uddannelse, tjen mange penge og løs de akutte livstruende forureningsproblemer. Der var ikke plads til udflydende og uklare buzzwords.

Læs resten af min klumme fra 2008 på Vand & Ord.


Sider:12»