Et læserbrev til Politiken, som ikke blev optaget. Politiken er blinde og døve for enhver kritik af klimahysteriet, og den grønne bølge.

Ditlev Engel, Vestas direktør, udtaler i Politiken, at der ikke var nogen, der forudså skifergassens betydning. Det er ikke korrekt. Den første skifergas blev fundet i Fredonia i USA i 1821, og i 1998 blev den ”fracking” teknologi færdigudviklet, som frigjorde meget store mængder skifergas til kommerciel udnyttelse. Og nu er gaspriserne i USA faldet med 75 % i forhold til topniveauet. Ikke helt så meget som Vestas aktien, som er faldet med mere end 95 %, men dog en del. Alt det har været fuldt kendt i energibranchen. Det er bekymrende, at vindmølleindustrien og regeringens energipolitikere forholder sig til grønne drømme i stedet for realiteten, som er, at der findes billig gas nok til rigtig mange år oven i købet i Europa, og at gas har et meget mindre CO2 udslip end kul.

Og jeg vil gerne tilføje, at en energidirektør er uvidende om dette, gør ham, og bestyrelsen i Vestas, åbenbart ukvalificerede til jobbet.