De fire isbjerge

by admin

Den 22. juni 2011 deltog jeg i CEPOS’ debatmøde De fire isbjerge. Kulturminister Per Stig Møller gav sit bud på, hvilke store udfordringer eller “fire isbjerge”, der ligger foran os, og som vi som en anden Titanic må navigere igennem. Det drejer sig om demografiske, økologiske, økonomiske og demokratiske kriser.

http://ceposvideo.provector.dk/ (jeg har selv nogle kommentarer om “klimaudfordringen” 42 minutter inde)

Præsentation for miljø- og energijournalister

by admin

Her finder du min præsentation på debatmødet i tilknytning til Energi- og Miljøjournalisternes generalforsamling den 20. juni 2011. (Åben pdf)

Mit indlæg handlede om akvakultur, men jeg påpegede også, at de, som så mange andre journalister, bruger de forkerte eksperter: “pindsvin” i stedet for “ræve”. Mange af journalister falder også for “Neo-Malthusianere”, som har det bedst, hvis det går skidt!

Miljøbureaukrati bremser vækst

by admin

Min “akvakulturleder” fra 20. juni 2011:

Danmark: En havbrugsnation

Det er rigtig svært at pege på en finere fødevareproduktion end opdræt af ørreder i danske havbrug.

Den flotte, store ørred er sund – fyldt med det rigtige omega-3 fedt -, velsmagende og nem at tilberede.
Ørreden produceres med et lavt miljømæssigt fodaftryk. Først og fremmest på grund af en meget god udnyttelse af foderet. Men ligeledes fordi havbrugene placeres på lokaliteter med frisk strømmende vand, som er godt for fiskenes trivsel, og reducerer det lokale fodaftryk til det mindst mulige. Havbrugene støjer ikke, lugter ikke og kan, bortset fra foderskibet, ikke ses på nogle få hundrede meters afstand.

De store fisks velfærd sikres ved meget god plads i de store netkasser, som er: løsdriftsstalde på havet.
Akvakulturudvalget har anerkendt dette, og der er udarbejdet en god aftale mellem Dansk Akvakultur, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om havbrugenes fremtid.

Alligevel har vore gode kolleger i havbrugene stadig masser af bøvl med at få nye tilladelser. Et nøglepunkt er de 250 tons kvælstof, som havbrugene foreløbig skal bruge for at ”kickstarte” produktionsfremgangen. Vi er enige med de ”grønne” om, at det nødvendige kvælstof skal findes på det samlede N-budget for de indre danske farvande og ikke i det enkelte vandopland og den enkelte kommune. Det burde være en smal sag for vores flittige miljøembedsmænd.

Men jeg vil også appellere til vores politikere og til vores kolleger, der producerer dyr og planter på land.

Kvælstoftilførslen til miljøet er en vigtig begrænsende faktor for fødevareproduktionen på linje med jordarealet. Det er piskende nødvendigt, at landbrugserhvervet i samarbejde med politikerne får flyttet kvælstoffet hen til de mest lønsomme anvendelser. Den omfordeling er ikke anderledes eller mere (eller mindre) vanskelig end at udforme et statsbudget, hvor øget aktivitet på et område skal modsvares af nedskæringer på et andet.

I skrivende stund har nogle af vores havbrugskolleger endog problemer med at finde ud af, hvor de skal sende deres nye iderige projekter, med fangkulturer og det hele, hen. Ikke mit bord, siger alle de involverede myndigheder.

Der er milliardindtægter for Danmark at hente på det stærkt voksende marked for store ørreder. Lad os nu komme i gang.

Penge ud af vinduet

Klimaapati og misinformation

by admin

Politiken bragte fredag den 17. juni 2011 et debatindlæg af Jens Raunsø Jensen (artiklen er ikke online):

Jens Raunsø Jensen, der er lektor i agrohydrologi på Institut for Grundvidenskab og Miljø, Københavns Universitet, går i rette med Torben Chrintz fra Concito, der på sin side har brokket sig over klimaapati blandt politikerne.

Concito giver urigtige oplysninger, der fører til mytedannelse, hvilket medfører netop klimaapati og i sidste ende skader deres forsøg på at redde planeten fra mennesket. Torben Chrintz har bl.a. påstået, at 2010 var det varmeste år målt nogensinde. 2010 var imidlertid det næstvarmeste år efter 1998. Hos Concito mener man tilsyneladende, at overdrivelse fremmer forståelsen. Man behøver åbenbart heller ikke verificere sine påstande, når man mener at have ret.

“TC burde samtidig have oplyst læserne om, at den globale temperatur i de sidste 10-15 år ikke er steget så markant (om overhovedet) som i tidligere årtier, på trods af fortsatte CO2-udledninger. En glædelig nyhed, skulle man tro.” skriver Jens Raunsø Jensen.

Der er ingen dokumentation for, at ekstreme klimahændelser skyldes menneskeskabte klimaforandringer, snarere tværtimod, fastslår Jens Raunsø Jensen endvidere i indlægget, der er fyldt med kildehenvisninger til bl.a. American Meteorological Society, Nature Geoscience og Cowi/SVK-DMI 2003 om ekstrem regn på vore breddegrader.

Det bliver efterhånden sværere for IPCC at lukke munden på folk ved at hævde, at der er konsensus om årsagen til klimaforandringer. The science is no way near settled!

Alle dyr er lige…

by admin

...men nogle dyr er mere lige end andre

Vindmølleskrot er ved at udvikle sig til en stor miljøbelastning. De gamle vinger kan ikke genbruges, og indenfor 10 år skal 4.500 vindmøller kasseres. En vindmølles levetid er omkring 20 år.

“Når en vindmølle er i drift, producerer den grøn energi, men når den er slidt op, så udgør den pludselig et problem. Der findes i dag ikke nogen konkret løsning på at genanvende vinger fra vindmøller,” siger seniorudviklingsingeniør Tom Løgstrup Andersen fra Risø-DTU til Børsen.

I dag deponeres vindmølleskrottet på lossepladser eller brændes af. Gisp!

Nu har miljøminister Karen Ellemann (V) afsat seks millioner kroner til at undersøge, hvordan man kan skrotte vindmøllerne på en mere miljøvenlig måde.

Det er hykleri, at man ved politisk korrekte indgreb over for naturen og miljøet ”glemmer” at forlange de samme grundige miljøvurderinger, som man forlanger af f.eks. fødevareproducenter. Nogle producenter er åbenbart mere lige end andre.

Læs Gamle vindmøller er et kæmpe miljøproblem på 180grader.

Hvad siger Kammerat Napoleon?

IPCC i seng med Greenpeace

by admin

Vedvarende energikilder kan stå for 80% af verdens energi i midten af århundrede, hvis regeringerne gør det, der skal til. Det konkluderer IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) i sin nyeste rapport.

IPCC-rapporten har sjovt nok fået dikteret sin konklusion af Greenpeace i samarbejde med den alternative energiindustri. Her kan man vist tale om en interessekonflikt af de helt store.

Rapporten viser med andre ord ikke spor andet, end at Greenpeace mener, vi kan løse problemer med klimaforandringer fuldstændigt ved hjælp af vedvarende energi. Dette var vi jo ellers en del, der godt vidste i forvejen.

Det er naturligvis helt uacceptabelt, at de virksomheder, der tjener (skatte)penge på at levere alternativ energi bestemmer, hvad IPCC skal konkludere. Tænk hvis rapporten havde konkluderet, at fossile brændstoffer har visse fordele, og denne konklusion var plantet af olieindustrien. Der ville lyde et ramaskrig!

De rødgrønne NGO’er er som sædvanligt løsrevet fra virkeligheden, og hermed skader de deres egen sag. Det er fuldstændig urealistisk at reducere så drastisk i fossile brændstoffer på så kort tid, når man samtidig endnu hurtigere ønsker at udfase det rapporten kalder “dirty, dangerous nuclear power”.

Læs hele Mark Lynas’ indlæg New IPCC error: renewables report conclusion was dictated by Greenpeace

Rødgrønne Greenpeace

Klimadebat i Deadline

by admin

Søndag den 5. juni var jeg i Deadline-debat med John Nordbo, leder af Klimaprogrammet – WFF og Katherine Richardson, Prodekan – KU.

John og Katherine er alarmister, så der var rigeligt at være uenige om.  Jeg fik bl.a. sagt, at deres kur nemt kan blive værre end sygdommen. Vores største udfordring er at få klodens fattige op på en anstændig levestandard. Og det er ikke rimeligt at bede skatteyderne finansiere ineffektive alternative energikilder, der ikke kan fungere på markedsvilkår.

Se debatten på dr.tv. Og på You Tube del 1 og del 2.

Og debat om programmet her.

DR Deadline

Besøg hos Musholm A/S

by admin

PRESSEMEDDELELSE

Fremtidens fødevareproduktion foregår på havet

Mandag den 13. juni 2011 kl. 10.30 besøger Villum Christensen og Karl Iver Dahl-Madsen fra Liberal Alliance Musholm A/S på Reersø Havn og i Storebælt.

Musholm A/S er en akvakulturvirksomhed, specialiseret i opdræt, forarbejdning og salg af ørreder og ørredrogn. På trods af mange trængsler er Musholm nu én af de erhvervssucceser, som Danmark behøver for at kunne bevare velstanden. Vi har brug for flere væksteventyr!

Havet har næsten ubegrænsede ressourcer til rådighed for fødevareproduktion. Havene fylder totredjedele af jordens overflade og har rigelig plads til at kunne forsyne flere gange jordens befolkning med mad og energi. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier.

Vækstpotentialet på havet er stort.

KOMMENTARER ELLER YDERLIGERE OPLYSNINGER, KONTAKT:

Villum Christensen, Liberal Alliance: tlf. 33 37 49 05 / villum.christensen@ft.dk

Karl Iver Dahl-Madsen, Liberal Alliance: tlf. 29 63 83 40 / karliver@dahl-madsen.dk

Niels Dalsgaard, Musholm A/S: tlf. 58 85 90 07 / ned@musholm.com

FAKTA:

Tid: Mandag den 13. juni 2011 kl. 10.30 – ca. 12.00.

Sted: Musholm A/S, Reersø Havn, Strandvejen 101, 4281 Gørlev.

Villum Christensen er folketingsmedlem for Liberal Alliance og bl.a. fødevare-, landbrug- og fiskeriordfører. Han er partiets spidskandidat i Sjællands Storkreds.

Karl Iver Dahl-Madsen er formand for Dansk Akvakultur og folketingskandidat for Liberal Alliance i Københavns Storkreds.

Musholm A/S er en akvakulturvirksomhed, specialiseret i opdræt, forarbejdning og salg af ørreder og ørredrogn. Musholm tilbyder forædlede varer af ørred, som portioner, steaks og fileter til videreforarbejdning i industrien eller færdigpakket til catering eller detailhandlen.

Omtale i DAGBLADET/Sjællandske 11. juni 2011

Det er svært at spå…

by admin

I 2008, da olieprisen nåede over 140 dollars pr. tønde, spåede eksperter, at den snart ville stige til 200. Få måneder senere faldt prisen til 30 dollars.

I 1967 spåede eksperter, at Sovjetunionen ville være en af de hurtigst voksende økonomier i år 2000. Da var Sovjetunionen simpelthen forsvundet fra landkortet.

I 1950erne (og i 1968) spåede biologen Paul Erhlich, at Vesten stod over for en befolkningstilvækst, der ville medføre hungersnød. Kan du stave til “fedmeepidemi”, Paul?

I bogen Future Babble: Why Expert Predictions Fail – and Why We Believe Them Anyway skriver Dan Gardner, at eksperternes spådomme har vist sig omtrent lige så præcise som tarot-kort. Alligevel labber medierne stadig deres skråsikre vurderinger i sig.

Nogle eksperter tager mere fejl end andre. Det er de såkaldte “pindsvin”, der baserer deres spådomme på store teorier, f.eks. marxisme. De er tilsyneladende ganske immune overfor data, der peger i en anden retning.

Andre eksperter, de såkaldte “ræve”, er mere virkelighedsorienterede og derfor knap så skråsikre i deres analyser. De – vi! – tager også fejl. Men rævene justerer dog som regel de forkerte teorier.

Massemedierne værdsætter ikke rævenes nørdede og tvivlende tilgang. Massemedierne tiltrækkes af bombastiske udsagn og opsigtsvækkende dommedagsscenarier. Derfor dominerer pindsvinene mediebilledet.

Læs mere om Future Babble på Dan Gardners hjemmeside.

Future Babble fås hos Amazon

Fantasiløs fremtidsforskning

by admin

Teorierne om klimaforandringer bygger på fantasiløs fremtidsforskning. Det er problematisk, at hele klimadiskussionen handler om business as usual-scenarier, der dybest set er ubrugelige.

Modellerne går nemlig ud fra, at verden bliver ved med at være, som den er.

“Det virker som en ret nørdet teknologisk fremskrivning af tingene. Der sker dramatiske ændringer af vores måde af anvende teknologien på. Hvad nu hvis man lavede et scenarie, hvor man antog, at verden bliver ved med at ændre sig lige så meget, som den allerede har gjort det. Så har vi ikke de problemer om 100 år.”

Så har vi nogle helt andre problemer, kunne man tilføje.

Sigourney Weaver i Aliens

Læs hele artiklen fra Ingeniøren, 2006, Iltsvind & Drivhus på Vand & Ord.