Vækstcenter eller frilandsmuseum?

by admin

Grøn Vækst skal skrottes. Politikere og embedsfolk må holde op med at stille forhindringer i vejen for produktive mennesker. Det handler grundlæggende om vi fortsat skal have landbrugserhverv i Danmark. Om vi skal være et vækstcenter eller et frilandsmuseum.

De rødgrønne har en vision om, at vi skal leve af turister, der nyder folkedans og naturoplevelser. Glem det. Uden indtægter fra industri og landbrug vil vores velfærdstat hurtigt blive en saga blot.

Læs artiklen LA vil skrotte grøn plan for landbruget i Kristeligt Dagblad.

Folkedans i Andelslandsbyen Nyvang

Red ålen – spis flere ål

by admin

Rødgrønne politikere og NGO’er har kun ét svar på problemer med truede dyrearter: Forbud og stop for dit og dat.

Men forbud kan have utilsigtede konsekvenser, f.eks. forøget sort aktivitet og kriminalitet, som skader mere end det gavner.

Forbud og boycots forhindrer også en god og effektiv forvaltning, nemlig belønning af de gode kræfter, i dette tilfælde åleopdrætterne, der gør noget for at redde ålen. Åleopdrættere er som andre forretningsfolk – og i modsætning til rødgrønne idealister – forankret i virkeligheden.

DTU-Aquas rapport om udsætning af ål konkluderer, at problemstillingen ikke er godt nok undersøgt. Det er endnu ikke dokumenteret, at åleudsætning gavner bestanden, men det er heller ikke modbevist.

DTU’s åleforskere lobbyer hårdt for at skaffe sig penge til at undersøge forholdene bedre. Det ville de næppe gøre, hvis de anså åleudsætning for håbløst. Tværtimod, anser de det, på basis af almindelig sund fornuft, som gavnligt. Men hvor gavnligt ved ingen.

Greenpeace kritiserer blandt andet åleopdrætterne for at lave for få og små udsætninger. Det ville således give mening, hvis Greenpeace arbejdede for at øge udsætningerne. I stedet for som nu at prøve at slå det åleopdrætserhverv ihjel, som kan producere sætteål, og som arbejder for at løse reproduktionsproblemet.

Det er uansvarligt og skadeligt for ålens overlevelse, at Greenpeace og andre velmenende grønne kræfter, fortsætter med deres golde forbudspolitik. De burde søge fælles løsninger med det erhverv, der om nogen er interesseret i at bevare ålebestanden.

Enhver forbruger kan gøre sit til at redde ålen – køb flere opdrættede ål . De smager godt både med og uden en snaps til.

Hva’ for en fisk?

by admin

Vi kender alle historien om, hvordan en mislykket miljøregulering har spændt ben for udviklingen af akvakultur erhvervet i Danmark.

Men ikke alle kender historien om, at i samme periode har Danida brugt hundredvis af millioner kroner på at opbygge en produktion af pangasius fisk i Vietnam.

Og det under forhold, der miljømæssigt set er under al kritik.

Ved den ene hånd, hvad den anden gør?

Pangasius i den ene hånd

Valgsangen

by admin

Her kan du høre Liberal Alliances valgsang Kald en spade for en spade.

Sangen er skrevet af tidligere Shubidua-medlem Michael Hardinger og den århusianske musiker Tania Ovesen. Michael Hardinger var fløjet fra Californien for at opføre sangen på landsmødet – naturligvis medbringende t-shirts med teksten I love LA.

Anders Samuelsen forklarer her, hvorfor sangen fik lige præcis dét navn:

”I modsætning til partierne i rød og blå blok har vi modet til at fortælle danskerne sandheden. Vi siger tingene, som de er – og kalder en spade for en spade, som vores sang hedder. Danmark har på få år vendt et overskud til et underskud i milliardklassen, og Danmarks evne til at skabe vækst er på afrikansk niveau. Det er problemer, vi bringer frem i lyset og tager hånd om ved at foreslå lavere skat, gang i væksten og en mere effektiv offentlig sektor,” siger Anders Samuelsen.

Premieren på landsmødet 2011

Krigen mod narko kan ikke vindes

by admin

Læs denne kronik om, hvor afskyeligt det moderne samfund behandler narkomaner og narkomani.

Niels Westy Munch-Holbek har skrevet kronikken sammen med Lars Kragh Andersen, der er tidligere politibetjent i København. Lars opsagde sin stilling sidste år efter at have meldt ud, at han som politibetjent ikke var villig til at forfølge narkotika-forbrydelser.

Kronikken henviser bl.a. til beregninger for offentlige udgifter og tabt fortjeneste, der er en konsekvens af den førte narkotikapolitik.

Bragt i Weekendavisen og hos Punditokraterne.

Økonomisk politik der virker

by admin

Jeg er ingeniør, og det er jeg er stolt af. Ingeniører er praktiske folk; problemknusere som ser på, hvad der virker, på det saglige og faglige.

Liberal Alliance er et godt parti for ingeniører, fordi partiet har en saglig økonomisk politik, der virker. En økonomisk politik, der bakkes op af hele den økonomiske fagkundskab. Partier, der tror, at de økonomiske lærebøger skal skrives om, vil uvægerligt lede Danmark i uføre. Ved at ville ”det gode” kommer de til at gøre ondt – især mod de svageste.

Vi skal føre en økonomisk politik, der skaber virkelig vækst. Vi skal ikke stille os tilfreds med sølle 1-2 % vækst om året. Vi skal op på 5-10 % ligesom andre små rige, homogene regioner og lande i verden.

Hvis Danmark vokser 5 % hurtigere end andre lande, vil vi løbet af bare 14 år fordoble vores velstand i forhold til de andre. Selv de laveste indkomster i Danmark vil da være på højde med middelindkomsten i de lande, vi gerne sammenligner os med.

Det er vel ikke noget mål, at vi alle bliver lige fattige?

Spis tang og bliv glad

by admin

Mmm tang

En artikel fra august 2010.

Tang er godt for sjælen. Tang forøger madglæden ved at tilbyde variation af smagsoplevelser og tekstur. Tang indeholder mange gode stoffer bl.a. omega 3 fedt, som holder hjernen i gang ved at sikre tilstrækkelig meget “fedt mellem ørerne”, forøger levetiden og forskønner udseendet. Det er derfor godt, at danskerne nu spiser mere og mere tang, og at Dansk Akvakultur har taget tangdyrkning på programmet.

Der er mange gode grunde til at dyrke tang.

Tangdyrkning foregår på havet, hvor der er plads, vand, og næringsstoffer i rigelige mængder og hele tangplanten kan udnyttes som føde til mennesker.

Der er ligeledes muligheder for at tang kan udvikles til råvare for produktionen af fiskefoder. Vi ved alle, at foderforsyningen er akvakulturens akilleshæl. Så længe vi ikke selv har styr på vores produktion af foder i modsætning til vores kolleger på land, men er afhængige en ustabil og begrænset forsyning af råvarer fra fiskeriet, kommer vi i klemme i forhold til andre animalske produktioner, idet vores foderpriser stiger uden, at det nødvendigvis resulterer i stigende priser på vores produkter. Dansk Akvakultur vil tage initiativ til at fortsætte og forstærke udviklingen med at erstatte “fangede” marine råvarer med dyrkede råvarer gerne i samarbejde med landbruget, som har vidst hvordan man gør i tusinder af år.

Tangdyrkning som “fangkulturer” er et vigtig element i anbefalingerne fra akvakulturudvalget og kan sammen med skaldyrsopdræt medvirke til på sigt at gøre havbrugene kvælstofneutrale.

Det er desværre også oppe i tiden at bruge tang til energiproduktion. Det er en total misforståelse. Den bygger bl.a. på en fejlagtig opfattelse af, at tang vokser hurtigere end andre planter. Det er ikke tilfældet, idet planteproduktion på friland og på havet er op ad til begrænset at mængden af lys. En stor produktion pr. arealenhed forudsætter kunstigt lys, og dermed et større energiinput end output. Hele tangplanten kan som nævnt spises af mennesker, så at bruge tang til energiformål svarer til at brænde korn, dvs. 1. generations bioenergi, en ide som er direkte utiltalende, og som bl.a. EU for lang tid siden har forkastet.

Tang kan dog godt få betydning for samfundets energiforhold, idet der er et potentiale for at tang kan dyrkes med et mindre energiinput end planter på land.

Flere af vore initiativrige havbrugere og skaldyrsopdrættere er allerede i gang på området. Der importeres for ca. 30 millioner kr. tang / år til Danmark til spiseformål. Ikke et kæmpebeløb, men nok til at sætte et par gode virksomheder i gang.

Godt held med tangspisning og tangdyrkning og fortsat god sommer.

Læs mere på det danske tangnetværk.

Spis flere ål

by admin

Et indlæg i juni i fiskehandlernes blad juli 2010.

Vel er ålen truet, og vel skal vi alle sammen gøre noget for at redde den. Men den åleboykot, som er foranlediget af velmenende grønne organisationer, er en helt forkert medicin.

Boykotten risikerer at slå åleerhvervet ihjel uden nogen som helst sikkerhed for, at ålen kan reddes. Tværtimod øges risikoen for ålen, da et velfungerende åleopdrætserhverv er den bedste garanti for, at den europæiske bestand af ål igen kan øges.

Åleopdrætterne bringer med stor succes ålene gennem de kritiske stadier fra glasål til sætteål fra 3-10 gram med en overlevelse på 80-90 %. Dødeligheden i naturen er i de samme stadier på over 90 %.

Ved udsætning af en passende mængde sætteål, f.eks. to ud af tre sætteål, vil bestanden derfor helt åbenbart få det bedre end ved helt at undlade at fange glasål og opdrætte sætteål og ål til konsum. Det ville være en rigtig god ide, at en del af indtægten ved salg af ål til forbrugeren gik til denne udsætning. Så ville forbrugeren sørge for, at to flotte robuste sætteål blev tilført naturen, hver gang hun spiste en ål.

Hvis denne udsætning sker de helt rigtige steder f.eks. i fjord- og kystområder, er der stor sandsynlighed for, at mange af disse ål ville vende tilbage til Sargassohavet og dermed medvirke til at ophjælpe og forøge bestanden.

Åleopdrætterne bakker både fagligt og økonomisk op om kunstig reproduktion af ål, et projekt med store perspektiver, men som uden erhvervsdeltagelse kun ville have akademisk interesse og derfor næppe kunne gennemføres.

Ved at spise danske opdrættede ål kan du som forbruger gøre en indsats for at redde ålen. God appetit.

Stegt ål på brune ris

Vil De ryge?

by admin

Denne fortræffelige artikel af Niels Ipsen og Klaus Kjellerup sætter neopuritanerne på plads. Nikotin har sine fordele.

“Myndigheder verden over har siden 1960′erne fokuseret ensidigt på sundhedsfaren ved tobakken, og har derved givet den et negativt image. De mange anti-ryge kampagner har fået verden til at glemme, at tobakken også har positive sider.”

Læs Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen

Kan miljøbureaukrater drive dambrug?

by admin

Mange miljøembedsmænd vil meget gerne blande sig i hvordan vi bygger, indretter og driver vores dambrug. De siger, at de gør det for miljøets skyld og nogle er oven i købet så ”venlige” at sige, at de gør det for vores skyld.

Vi er glade for den store interesse for dambrugsdrift, men det undrer os, at embedsmænd, som givet vis er dygtige til at lave miljømål og miljøtilsyn, føler sig kaldet til at fortælle professionelle dambrugere, hvordan man producerer fisk.

Vi synes, embedsmændene skal holde sig til det, de er gode til. Så skal vi nok klare det, vi er gode til.

Akvakulturudvalgets anbefaling er klar: Dambrug skal reguleres med udledninger. Så kan det ikke nytte noget, at man nu prøver på at lave bekendtgørelser, hvor man bibeholder det meste af den mislykkede bureaukratiske detailregulering suppleret med endnu skrappere krav til målinger af udledninger.

Det er den værste af alle verdener.

Vi har selv lavet et omhyggeligt udkast til en bekendtgørelse for alle dambrug, der vil reguleres på udledninger. Det er enkelt, klart og giver en betydelig større sikkerhed for miljøet end den eksisterende regulering.

Vi har hørt på indvendinger til vores forslag fra miljøembedsmænd i stat og kommuner. De fleste er misforståelser eller udtryk for uvidenhed, men de berettigede indvendinger kan vi sagtens imødekomme. F.eks. skal alle projekter om ny- eller ombygning af et dambrug naturligvis bilægges en komplet miljøteknisk beskrivelse af indretning og drift. Hvis denne beskrivelse er lavet af en professionel entreprenør eller rådgiver burde det være tilstrækkeligt til at give godkendelse. I tvivlstilfælde kan kommunen i givet fald henvende sig til Fødevareministeriets HelpDesk.

Vidtgående forandringer vækker altid modstand. Til modstandere af at følge akvakulturudvalgets anbefalinger i denne sag til punkt og prikke kan jeg kun spørge:

Hvordan synes I selv, at de seneste 20 års miljøregulering af dambrugene har fungeret?

I tvivlstilfælde kan kommunen henvende sig til Fødevareministeriets HelpDesk

Sider:12»